L 52 Forslag til lov om ændring af lov om sygehusvæsenet.

Af: Carl Thio Tyroll (VS) og Birthe Nielsen (SF)
Samling: 1981-82 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter lovforslaget skulle drift af private sygehuse forudsætte, at der var indgået overenskomst herom med en eller flere amtskommuner. Endvidere skulle det være en forudsætning, at behandlingen skulle finde sted på samme vilkår som inden for det offentlige sygehusvæsen.

Ifølge de ledsagende bemærkninger var det lovforslagets hensigt at sikre, at der ikke kunne drives betalingshospitaler i Danmark.

Ved 1. behandling, der i øvrigt gav anledning til en længere principiel debat om spørgsmålet om private betalingshospitaler i Danmark, kunne hverken indenrigsministeren eller de øvrige partiers ordførere støtte lovforslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden udskrivningen af nyvalg til folketinget.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Svend Erik Hovmand (V), Karen Thurøe Hansen (KF), Uffe Thorndahl (FP), Birthe Nielsen (SF), Aase Olesen (RV), Carl Thio Tyroll (VS), Birgith Mogensen (CD), Jens Kristian Steffensen (KrF) og Ole Flygaard (DR)