L 43 Forslag til lov om ændring af lov om retsafgifter.

(Udlæg i tilslutning til tilbagetagelsesforretninger m.v.).

Af: Justitsminister Ole Espersen (S)
Samling: 1981-82 (1. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget tilsigter at gennemføre særlige afgiftsregler for begæringer om foretagelse af udlæg i forbindelse med tilbagetagelsesforretninger efter reglerne i kreditkøbsforslaget, jfr. ovenfor under A. II., nr. 21.

Lovforslaget blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med det ovenfor under A. II., nr. 21 omtalte forslag til lov om køb på kredit. Det blev under 1. behandlingen af de fleste ordførere alene betragtet som tekniske konsekvenser af kreditkøbsforslaget. Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget inden afholdelsen af folketingsvalg i december.

Lovforslaget genfremsattes og gennemførtes i folketingsårets 2. samling (se 2. samling, A. I. nr. 57).
Partiernes ordførere
Lissa Mathiasen (S), Bjørn Elmquist (V), Annelise Gotfredsen (KF), Steffen Kjærulff-Schmidt (FP), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Aase Olesen (RV), Preben Wilhjelm (VS) og Lis Starcke (DR)