Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget. Lovforslaget indeholdt bestemmelser om at forhøje satserne for medlems- og arbejdsgiverbidragene til arbejdsløshedsforsikringen og at ændre proceduren for kassernes indbetaling af medlemsbidrag m.v. til staten. Der blev samtidig foreslået en ændring af fremgangsmåden ved kassernes indbetaling af medlemsbidrag m.v. til staten. Ændringen, havde til formål at lette - og i et vist omfang overflødiggøre - arbejdsdirektoratets kontrol med kassernes fastsættelse og opkrævning af bidrag m.v.

Den ændrede indbetalingsprocedure ville medføre, at kasserne kvartalsvis skulle indbetale et beløb til staten for hvert medlem. Beløbet skulle indbetales uafhængigt af, om det enkelte medlem havde indbetalt sit medlemsbidrag til arbejdsløshedskassen. Det var derfor kassernes forpligtelse at sørge for, at der løbende var tilstrækkelige midler til at dække de kvartårlige indbetalinger til staten.

I forbindelse med forslaget om ændret indbetalingsprocedure for medlemsbidrag m.v. blev bestemmelsen om, at værnepligtige kan fritages for medlemsbidrag, hvis der ikke udbetales løn, foreslået ophævet.

Om baggrunden for lovforslaget oplyste arbejdsministeren følgende i den skriftlige fremsættelse:

»Med forslaget om forhøjelse af medlems- og arbejdsgiverbidragene, som er det primære i lovforslaget, opfylder regeringen tilkendegivelsen fra indførelsen af efterlønsordningen om, at det bør tilstræbes, at medlemmer og arbejdsgivere fuldt ud bærer nettoudgifterne ved efterlønsordningen via bidrag til staten.

Regeringen ser med tilfredshed på, at et stort antal medlemmer har benyttet sig af efterlønsordningen, og ser det som en bekræftelse på, at der har været og er et stort behov for denne ordning, der giver ældre medlemmer mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet på rimelige vilkår nogle år før pensionsalderen. På grund af efterlønsordningens store succes er nettoudgifterne imidlertid steget mere end forventet, og det er derfor nu nødvendigt med en justering af medlems- og arbejdsgiverbidragene til arbejdsløshedsforsikringen.

Regeringén har derfor den 20. maj 1981 indgået forlig med det radikale venstre, centrum-demokraterne og kristeligt folkeparti om den fremtidige finansiering af efterlønsordningens, nettoudgifter. Regeringen og forligspartierne er enige om, at udgifterne fortsat bør fordeles med 1/3 til medlemmerne og 2/3 til arbejdsgiverne, og at medlems- og arbejdsgiverbidragene på baggrund af det aktuelle og forventede antal efterlønsmodtagere bør forhøjes med 0,5 og 1,25 gange dagpengenes størrelse til henholdsvis 3,5 og 3,25 gange dagpengenes størrelse.

Med hensyn til beregningsforudsætningerne og de økonomiske konsekvenser af forslaget skal jeg henvise til lovforslagets bemærkninger.

På grund af den økonomiske situation, der gør det nødvendigt at vise tilbageholdenhed med at pålægge arbejdsgiverne yderligere udgifter, er regeringen og forligspartierne enige om, at der skal ydes arbejdsgiverne kompensation for merudgifterne i 1982.

Regeringen vil forhandle nærmere med arbejdsmarkedets parter om, hvad kompensationsbeløbet skal anvendes til. Uden at regeringen ønsker at lægge sig fast eller binde arbejdsmarkedets parter, kan som eventuelle muligheder nævnes Arbejdsmarkedets Elevrefusion eller Lønmodtagernes Garantifond til dækning af en del af de sidste års stærkt stigende udgifter.«

Lovforslaget kom ikke til 3. behandling p.g.a. udskrivning af valg til folketinget.