R 1 Redegørelse i henhold til grundlovens § 38 for rigets almindelige stilling og de af regeringen påtænkte foranstaltninger

Afgivet af: Statsminister Anker Jørgensen (S)
Samling: 1980-81
Status: Forhandlet
Redegørelsen fremsattes dels i en mundtlig del, hvis indhold er omtalt side 47, dels i en skriftlig del, som uddyber og supplerer emner, som i mere principiel form er omtalt i den mundtlige. Den skriftlige del indeholder således en kortfattet omtale af de lovforslag og forslag til folketingsbeslutning, som regeringen påtænker at fremsætte i løbet af folketingsåret.

Redegørelsen efterfulgtes i overensstemmelse med, hvad der foreskrives i den nævnte grundlovsparagraf, af en forhandling, åbningsdebatten. Under åbningsdebatten kunne også første behandling af forslag til finanslov for 1981 omtales.

Som ordførere talte: Ole Espersen (S), Ellemann-Jensen (V), Poul Schlüter (KF), Maisted (FP), Gert Petersen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Mimi Jakobsen (CD), Waldorff (VS), Chr. Christensen (KrF), Alfred Hansen (DR) og Flygaard (DR).

Uden for ordførernes kreds talte: Lindenskov (S), Eggert Petersen (S), Christophersen (V), Ellefsen (V), Bertel Haarder (V), Jens Peter Jensen (V), Nathalie Lind (V), Mette Madsen (V), Askjær Jørgensen (FP), Lawaetz (FP), Poulsgaard (FP), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Jes Lunde (SF), Rahbæk Møller (SF), Birthe Nielsen (SF), Brusvang (CD), Steen Folke (VS), Anne Grete Holmsgård (VS), Preben Lange (Grønl.) og Steenholdt (Grønl.).

Foruden statsministeren talte følgende ministre: Finansministeren (Svend Jakobsen) og økonomiministeren (Ivar Nørgaard).

Under forhandlingerne fremsatte Maisted (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 159):

»Idet folketinget konstaterer, at regeringens økonomiske politik ødelægger dansk erhvervsliv og forværrer forholdene for den den danske produktionsarbejder,

går tinget over til næste punkt på dagsordenen.«

Alfred Hansen (DR) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 201):

»Idet folketinget pålægger regeringen at sikre, at koncessionsvilkårene for olie- og gasudvinding bygges på princippet om samfundets ret til de naturskabte ressourcer, således at betaling for efterforskning og udvinding sker i forhold til den konkrete indsats,

går tinget over til næste punkt på dagsordenen.«

Det af Maisted (FP) stillede dagsordensforslag forkastedes, idet 16 (FP og DR) stemte for, 99 imod; 42 (V og KF) stemte hverken for eller imod.

Det af Alfred Hansen (DR) stillede dagsordensforslag forkastedes. idet 18 (SF, VS og DR) stemte for, 139 imod.
Partiernes ordførere
Ole Espersen (S), Uffe Ellemann-Jensen (V), Ole Maisted (FP), Poul Schlüter (KF), Gert Petersen (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Mimi Jakobsen (CD), Christian Christensen (KrF), Mikael Lennart Waldorff (VS), Ole Flygaard (DR) og Alfred Hansen (DR)