L 68 Lov om ændring af lov om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien

Af: Fiskeriminister Poul Dalsager (S)
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 62 af 18-02-1981
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ved loven, der trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, forlængedes lov nr. 124 af 29. marts 1978, således at der inden for en tilsagnsramme på yderligere 16 mill. kr. vil være mulighed for at yde tilskud til konsumfiskeindustrien i forbindelse med den tilpasning til de ændrede produktions- og afsætningsvilkår, der foregår inden for erhvervet. Denne udvikling, der bl. a. indebærer en højere forædlingsgrad af råvarerne, har sammenhæng med de til tider knappe forsyninger af fisk til industrien.

Lovforslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om ændring af lov om tilskud til fiskerikonsulentvirksomhed (se nærmest følgende sag).

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 123 stemmer mod 37 (FP, SF, VS og DR).
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Svend Heiselberg (V), Børge Halvgaard (FP), Henning Grove (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Janne Normann (RV) og Alfred Hansen (DR)