L 58 Lov om ændring af lov om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger om etablering af en fælles strukturpolitik for fiskerisektoren og om den fælles markedsordning for fiskerivarer m. v.

Af: Fiskeriminister Poul Dalsager (S)
Samling: 1980-81
Status: Stadfæstet
Lov nr. 621 af 19-12-1980
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Ifølge loven, der trådte i kraft en måned efter bekendtgørelsen i Lovtidende, skal der kunne opkræves morarenter af for sent erlagte afgifter samt ved tilbagebetaling af uretmæssigt oppebårne ydelser.

Indførelsen af morarenter forventes at have en betydelig præventiv funktion, hvilket vil lette administrationen af de pågældende ordninger.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 119 stemmer mod 8 (VS og DR); 12 medlemmer (FP) stemte hverken for eller imod.
Partiernes ordførere
Ervin Christian Jensen (S), Svend Heiselberg (V), Børge Halvgaard (FP), Henning Grove (KF), Niels Bollmann (CD) og Alfred Hansen (DR)