Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven tilvejebringer det nødvendige lovgrundlag for Danmarks ratifikation af den i London i 1978 vedtagne konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold.

Ligesom lov om ændring af sønæringsloven, se omtalen under nærmest foregående sag, foretages de ændringer i søfartsuddannelsesloven af 1967, som er nødvendige for at bringe uddannelseskravene i overensstemmelse med konventionens bestemmelser.

De tekniske krav fremgår af lovforslagets fyldige bemærkninger. Af disse skal især fremhæves de ved § 1 nr. 9 og 11 indførte ændringer.

Konventionen stiller minimumskrav til dæksmandskab, der deltager i brovagten, samt krav om, at administrationen forsyner personer, der opfylder disse minimumskrav, med behørigt bevis herfor. Kravene kan opfyldes ved enten med tilfredsstillende resultat at have gennemgået et erhvervsfagligt grundkursus på en godkendt søfartsskole efterfulgt af mindst 2 måneders tjeneste i søgående skibe under nøje opsyn af fører, styrmand eller anden kvalificeret person, eller ved en længere fartstid i søgående skibe, heraf mindst 6 måneders oplæring i vagttjeneste.

Med henblik på opfyldelse af konventionskravene og for at give oplysning til skibsførere om dæksmandskabets kvalifikationer er det nødvendigt (§ 13) at kræve, at elever på søfartsskoler og skoleskibe, for så vidt angår minimumskravene til vagtpersonel, har gennemført kursus med tilfredsstillende resultat, hvilket vil kunne gøres ved en løbende vurdering under kursusopholdet.

I § 19 er indsat et nyt stykke 2, hvorefter der skal oprettes sådanne specialkurser, som i henhold til bestemmelserne i lov om sønæring og lov om skibsbemanding er obligatoriske for tjeneste i visse skibe. Herved sikres det, at kurser, som efter konventionen er obligatoriske, i alle tilfælde vil blive tilbudt i et omfang, der dækker skibsfartens behov. Ligesom lov om sønæring træder loven i kraft efter industriministerens bestemmelse. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at industriministeren vil sætte loven i kraft så snart de nødvendige justeringer af pensumkravene til de nautiske eksaminer er gennemført og når det kan ske uden gener for igangværende uddannelser, dog således at de med lovens ikrafttræden forbundne merudgifter tidligst får virkning fra og med finansåret 1982.

Lovforslaget blev fremsat og behandledes i folketinget sammen med forslag til lov om ændring af sønæringsloven, se nærmest foranstående sag. Erhvervsudvalget afgav en fælles betænkning over forslagene. Den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold var optrykt som bilag til lovforslaget.

Lovforslaget blev ved 3. behandling vedtaget med 123 stemmer mod 15 (FP).