Efter 1. behandling henvist til retsudvalget.

Lovforslaget omfattede i modsætning til gældende lovgivning ikke alene afbetalingskøb med ejendomsforbehold, men hele kreditkøbsområdet. De foreslåede regler var dog differentieret efter købets art., f.eks. køb med ejendomsforbehold, kontokøb, private forbrugeres køb og erhvervsdrivendes køb.

Lovforslaget indeholdt regler, der tog sigte på at give forbrugerne et bedre beslutningsgrundlag, når de skal tage stilling til, om de vil købe på kredit og hvilket kredittilbud, de i givet fald skulle vælge. Der var regler om, at sælgeren i alle kreditkøb med forbrugere skulle give fyldestgørende og korrekte oplysninger om kreditvilkår og kreditomkostninger. Der var herunder krav om, at sælgeren skulle give oplysning om kreditomkostningerne udtrykt som en effektiv årlig rente.

I lovforslaget var endvidere medtaget en bestemmelse om, at køberen i forbrugerkøb, medmindre andet var aftalt, havde ret til at fortryde købet på visse nærmere angivne betingelser.

Lovforslaget indeholdt nogle bestemmelser, som i visse henseender gav forbrugeren samme retsstilling over for kreditor som over for sælgeren, i tilfælde hvor sælgeren havde overdraget sin fordring til f.eks. et pengeinstitut eller et finansieringsinstitut.

For så vidt angik køb med ejendomsforbehold blev der som betingelse for, at der kunne tages ejendomsforbehold stillet krav om en kreditkøbspris på mindst 500 kr. Herudover blev trangsbeneficiet som fastsat i retsplejelovens § 509 og § 515 udvidet til også at omfatte genstande købt med ejendomsforbehold. I forbrugerkøb kunne kreditor efter lovforslaget alene søge sig fyldestgjort ved at tage det solgte tilbage og kan - selv om det solgte var mindre værd end kreditors krav - som hovedregel ikke kræve resten betalt af forbrugeren.

Lovforslaget var udarbejdet på baggrund af den af justitsministeriets kreditkøbsudvalg afgivne betænkning om køb på kredit (nr. 839/1978). Det mødte ved 1. behandling positiv tilslutning hos ordførerne fra S, SF, RV, CD, VS, KrF og DR, idet der dog også blandt disse ordførere blev taget forbehold på grund af lovforslagets meget komplicerede karakter. Betænkelighederne hos V, KF og FP angik ikke mindst oplysningspligten om den effektive rente og fortrydelsesretten. Retsudvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.