Lovforslaget blev af folketingets formand henvist til finansudvalget, jfr. forretningsordenens § 10, stk. 2.
Lovforslaget omfatter kalenderåret 1982.
Fremsættelsen af finanslovforslaget i august måned, uden for tingets mødeperiode, sker af hensyn til grundlovens § 45, hvorefter forslag til finanslov skal fremsættes for folketinget senest 4 måneder inden finansårets begyndelse.
Finanslovforslaget består af tre dele: finanslovforslagets tekst, anmærkninger I og anmærkninger II.
Ved finanslovforslagets fremsættelse oplyste finansministeren bl.a. følgende:
»Finanslovforslaget for 1982 indeholder samlede indtægter på 124,4 mia kr. Udgifterne beløber sig til 164,3 mia kr., således at underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet, det såkaldte DAU-underskud, udgør 39,9 mia kr. Tallene er budgetteret ud fra det pris- og lønniveau, der forventes for medio 1982. Ved vurderingen af DAU-underskuddet for 1982 sammenholdt med det seneste skøn for underskuddet for finansåret 1981 kan der konstateres en stigning på 8,0 mia kr., idet underskuddet for indeværende finansår nu skønnes til 31,9 mia kr. Det budgetterede underskud på finansloven for 1981 ved vedtagelsen i folketinget december 1980 var på 21,1 mia kr. Der er således udsigt til en ikke ubetydelig stigning i DAU-underskuddet både i 1981 og 1982. Regeringen ser med stor alvor på denne udvikling, selv om stigningen i høj grad er et resultat af den nedgangskonjuktur, der præger de vesteuropæiske lande.
På indtægtssiden medfører den svage udvikling i den samfundsøkonomiske aktivitet en svækkelse af stigningen i skatte- og afgiftsprovenuet. Hertil kommer, at indtægtsbudgettet belastes af stærkt stigende renteudgifter af den indenlandske og udenlandske statsgæld.
På udgiftssiden medfører den svage aktivitetsudvikling øgede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, kontanthjælp og andre udgifter i forbindelse med den voksende ledighed. Hertil kommer, at regeringen har fundet det absolut nødvendigt at iværksætte særlige erhvervs- og beskæftigelsesfremmende initiativer for at modvirke nogle af de negative konsekvenser for beskæftigelsen af den matte konjunkturudvikling.«