Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.
Lovens indhold er følgende:
Industriministeren bemyndiges til på statens vegne at medvirke ved finansiel rekonstruktion af Det Danske Stålvalseværk A/S på følgende måde:
1) Staten tegner præferenceaktier i selskabet til et beløb af 54 mill. kr.
2) Staten indskyder en ansvarlig lånekapital på 162 mill. kr.
3) Den af staten i medfør af lov nr. 247 af 8. juni 1978 og lov nr. 273 af 16. juni 1980 indskudte ansvarlige lånekapital på i alt 216 mill. kr. nedskrives til 72 mill. kr.
4) Staten overtager forpligtelserne pr. 1. januar 1981 for de lån, der af selskabet er optaget med garanti fra statskassen i henhold til lov nr. 247 af 8. juni 1978.
Industriministeren fastsætter efter aftale med finansministeren de nærmere vilkår for statens medvirken ved rekonstruktionen.
Baggrunden for det fremsatte lovforslag beskrives nøje i de ledsagende bemærkninger. Der redegøres således for lovgivningen i juni 1978, da staten også indskød en ansvarlig lånekapital på 108 mill. kr. samt gav tilsagn om garanti for lån på i alt op til 213 mill. kr. (omtalt i folketingsårbog 1977-78 side 129), for lovgivningen i 1980, hvor staten ligeledes indskød 108 mill. kr. som ansvarlig lånekapital (omtalt i folketingsårbog 1979-80 side 201), om udviklingen siden juni 1980, om forhandlingerne omkring styrkelsen af Stålvalseværkets kapitalgrundlag, om rekonstruktionsplanen og dens samfundsmæssige betydning og perspektiv.
Sammenfattende fremgår det således: »Når de forventninger, vi gjorde os ved fremsættelsen af lovforslaget i 1980, ikke har holdt stik, må det ses på baggrund af, at der i 2. halvår 1980 indtraf en så omfattende og dyb krise på det internationale stålmarked, som ingen med rimelighed havde kunnet forudse. EF-Kommissionen måtte for første gang i Kul- og Stålfællesskabets 30-årige historie erklære åbenbar krise og gennemføre obligatoriske produktionsbegrænsninger og priskontrollerende ordninger. Krisen betød store tab for hele den europæiske stålindustri, og Stålvalseværket, som holdt industriministeriet underrettet om udviklingen, måtte i begyndelsen af dette år meddele ministeriet, at man måtte forudse en sådan situation, at virksomheden meget hurtigt måtte erklære betalingsstandsning med efterfølgende konkurs, medmindre der kunne gennemføres en finansiel rekonstruktion, der ville nødvendiggøre tilførsel af ny kapital i et sådant omfang, at statens medvirken på ny måtte anses som nødvendig.
Under hensyn til Stålvalseværkets store betydning for det danske samfund som stålleverandør bl.a. til vore værfter, som genbrugsvirksomhed, som betydende valutaindtjenende faktor og til det betydelige antal arbejdspladser blev det tilkendegivet virksomheden, at regeringen ville overveje at medvirke ved en sådan rekonstruktion, såfremt selskabet kunne tilvejebringe en plan, hvori der også var indeholdt rimelige bidrag fra anden side, herunder fra selskabets finansielle kreditorer, dvs. udenlandske og danske banker, og fra aktionærerne.
Selskabet har i de forløbne måneder arbejdet på at tilvejebringe en sådan rekonstruktionsplan. Industriministeriet har været holdt underrettet om forløbet og har i nødvendigt omfang deltaget i drøftelserne. Forhandlingerne har været særdeles komplicerede og derfor tidkrævende, hvilket er grunden til, at selskabet først i en skrivelse til industriministeriet af 11. maj 1981 har været i stand til at præsentere den samlede rekonstruktionsplan og anmode om statens medvirken i det herved forudsete omfang.
Af selskabets skrivelse fremgår, at selskabet endnu ikke har opnået endelig tilslutning fra de implicerede parter til alle elementer i rekonstruktionsplanen, men det er under alle omstændigheder en forudsætning for alle parter, at planen gennemføres i sin helhed. Jeg vil således ikke gøre brug af lovens bemyndigelse, såfremt den forudsatte medvirken fra anden side ikke lader sig gennemføre.
Om enkelthederne i rekonstruktionsplanen tillader jeg mig at henvise til gennemgangen heraf i selskabets skrivelse, der er vedføjet lovforslaget som bilag, og til industriministeriets bemærkninger til lovforslaget.
Forholdet til EF giver mig anledning til et par bemærkninger. EFs hele stålpolitik er for tiden under revision. Der er enighed om, at der gennem kapacitetsnedlæggelse og produktionsbegrænsninger kombineret med en gradvis afvikling af den statsstøtte, som mange lande, og herunder også Danmark, yder deres stålindustri, må ske en tilpasning af udbudet til forbruget, således at priserne kan holdes på et rimeligt niveau. Der gøres et forsøg på at tilvejebringe en frivillig aftale under Kommissionens auspicier mellem de europæiske stålindustrier om en produktionsbegrænsning gennem en kvotaordning med dette sigte.
Den europæiske stålindustri er for sin eksistens, og dette gælder også Det Danske Stålvalseværk, vitalt interesseret i, at disse markedsstabiliserende foranstaltninger kan lykkes. Stålvalseværket har derfor indrettet sig på at bidrage til den almindelige produktionsbegrænsning og har taget højde herfor i sine produktionsplaner for de nærmest kommende år. Dette er desværre ensbetydende med, at der må ske en reduktion af medarbejderstaben på Stålvalseværket, som ledelsen finder det nødvendigt at nedbringe fra ca. 2.000 for tiden til godt 1.700. Den intense konkurrence på stålområdet, der under alle omstændigheder må forudses, vil samtidig gøre det nødvendigt, at virksomheden udfolder enhver tænkelig bestræbelse på yderligere at nedbringe sine omkostninger og øge sin effektivitet. Forhåbentlig vil alle medarbejdergrupper medvirke hertil, da sådanne bestræbelser må anses som uomgængelig nødvendige for virksomhedens fortsatte eksistens.«
Ved lovforslagets 2. behandling blev der af et mindretal (V og KF) stillet ændringsforslag, der skulle bane vej for en privat rekonstruktion af Stålvalseværket ved en total nedskrivning af statens samlede engagementer og af et andet mindretal (SF) stillet forslag om at hele det statslige kapitalindskud på 216 mill. kr. blev aktiekapital, og at de til denne aktiekapital knyttede rettigheder udøvedes af de ansatte på Det Danske Stålvalseværk A/S. Begge ændringsforslag blev forkastet, hvorefter lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling med 84 stemmer mod 60 (V, KF, FP). 2 medlemmer tilkendegav, at de hverken stemte for eller imod.