Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Loven går ud på over årene 1982-1984 at afvikle fradragsretten for ejendomsskat af ejerboliger og private byggegrunde.

De ejendomsskatter, for hvilke fradragsretten ophæves, omfatter grundskyld til primærkommuner og amtskommuner. Endvidere omfatter loven den fikserede ejendomsskyld. Denne ejendomsskyld er under afvikling og opkræves ikke af nyere ejendomme.

Afviklingen af fradragsretten omfatter ejendomsskat af ejerboliger, hvoraf lejeværdien beregnes efter procentreglerne i ligningsloven, dvs. en- og tofamilieshuse, sommerhuse, ejerlejligheder til beboelse, stuehuse til landbrug m.v. og de såkaldte blandede ejendomme, dvs. ejendomme, der både bebos af ejeren og anvendes erhvervsmæssigt, og som højst rummer to selvstændige lejligheder.

For øvrige ejendomme sker der ikke ændringer i fradragsretten, idet ejendomsskatterne for disse ejendomme i almindelighed har karakter af erhvervsmæssige driftsudgifter.

Ved lovforslagets 1. behandling blev forslaget umiddelbart afvist af ordførerne for V, KF og CD, mens det blev positivt modtaget af ordførerne for S, SF, RV og VS.

Ved ændringsforslag i udvalgsbetænkningen af ministeren for skatter og afgifter blev det præciseret, at ved ejerboliger - f.eks. sommerhuse, der stilles til udlejning i en del af året - kan der kun fradrages for den del af ejendomsskatterne, som forholdsmæssigt svarer til den del af året, hvor udlejning faktisk har fundet sted, idet det forudsættes, at udlejningen ikke har været af uvæsentligt omfang.

Ved 3. behandlingen, som blev meget langvarig, blev der af folketingets formand stillet forslag til beslutning om afslutning af debatten. Dette forslag blev sat til afstemning og vedtoges med 132 stemmer mod 23 (FP, DR og Baunsgaard (RV)).

Forslaget vedtoges med 94 stemmer mod 61 (V, KF, CD og DR).