L 112 Forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser

Af: Alfred Hansen (DR) og John Lawaetz (FP)
Samling: 1980-81
Status: 3. behandlet/Forkastet
Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Lovforslaget gik ud på at ophæve den offentlige repræsentation i bankers og sparekassers bestyrelse. Med dette sigte foresloges § 9, stk. 1, i lov nr. 199 af 2. april 1974 om banker og sparekasser ændret. De nødvendige konsekvensændringer i lovens § 13, stk. 1, 1. pkt. og § 16, stk. 2, blev tillige foreslået.

Begrundelsen for lovforslaget fremgik af dets bemærkninger og var, at forslagsstillerne ikke fandt de offentlige repræsentanter samfundsnyttige. Forslaget var identisk med et i folketingsåret 1977-78 og 1978-79 fremsat forslag, omtalt i Folketingsårbog 1977-78 side 344, og 1978-79 side 295.

Ved 1. behandling blev forslaget afvist af såvel industriministeren som ordførerne fra S, RV og KrF.

Forslaget blev forkastet ved 3. behandling med 80 stemmer mod 71 (V, KF, FP, CD, VS og DR).
Partiernes ordførere
Svend Andersen (S), Uffe Ellemann-Jensen (V), Karl Kjelgaard (KF), Ole Bernt Henriksen (KF), John Lawaetz (FP), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Janne Normann (RV), Niels Bollmann (CD), Inge Krogh (KrF), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Alfred Hansen (DR)