F 36 Vil ministeren fremsætte lovforslag om forbud mod eksklusivaftaler?

Til: Arbejdsminister Svend Auken (S)
Samling: 1980-81
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Poul H. Møller (KrF)) havde begrundet forespørgslen, afgav arbejdsministeren (Svend Auken) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og arbejdsministeren - følgende ordførere for partierne: Hans Jørgen Jensen (S), Hans Jørgen Holm (V), Grethe Fenger Møller (KF), Voigt (FP), Lilli Gyldenkilde (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Arne Melchior (CD) og Mølgaard (DR). Uden for ordførernes kreds talte Bertel Haarder (V), Jens Peter Jensen (V), Dohrmann (FP), Glistrup (FP), Askjær Jørgensen (FP) og Erhard Jakobsen (CD).

Under forhandlingerne fremsatte Poul H. Møller (KrF) på vegne af V, KF, FP, DR og KrF følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 12463):

»Idet folketinget opfordrer regeringen til i begyndelsen af folketingsåret 1981-82 at fremsætte lovforslag, der bringer eksklusivaftaler til ophør og sikrer den enkelte erhvervsudøver aftalefrihed,

går tinget over til næste punkt på dagsordenen.«

Dette forslag forkastedes. idet 63 (V, KF, FP, RV, KrF og DR) stemte for, 72 imod.
Partiernes ordførere
Hans Jørgen Jensen (S), Hans Jørgen Holm (V), Grethe Fenger Møller (KF), Mogens Voigt (FP), Lilli Gyldenkilde (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Arne Melchior (CD), Poul H. Møller (KrF) og Niels Mølgaard (DR)