F 15 Hvad kan ministrene oplyse om de pædagogiske, sociale og finansielle konsekvenser af de planlagte nedskæringer på uddannelsesområdet, særligt på seminarier, universiteter og studenterkurser?

Til: Finansminister Svend Jakobsen (S) Undervisningsminister og Dorte Bennedsen (S)
Samling: 1980-81
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Marianne Bentsen-Pedersen (SF)) havde begrundet forespørgslen, afgav undervisningsministeren (Dorte Bennedsen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne, undervisningsministeren og finansministeren (Svend Jakobsen) - følgende ordførere for partierne: J. K. Hansen (S), Bertel Haarder (V), Eva Møller (KF), Halvgaard (FP), Ebba Strange (SF), Ole Vig Jensen (RV), Mimi Jakobsen (CD), Steen Folke (VS), Chr. Christensen (KrF) og Alfred Hansen (DR).

Under forhandlingerne fremsatte Steen Folke (VS) på vegne af SF og VS følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3286):

»Folketinget tager afstand fra de af regeringen foreslåede nedskæringer i uddannelsessektoren, som dels vil forringe både uddannelse og forskning, dels vil forøge arbejdsløsheden.

Folketinget går derefter over til næste punkt på dagsordenen.«

Alfred Hansen (DR) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3292):

»Idet folketinget konstaterer, at der skal sikres kompetencegivende uddannelsestilbud til alle unge,

går tinget over til næste punkt på dagsordenen.«

Det af Alfred Hansen (DR) stillede dagsordensforslag vedtoges enstemmigt med 129 stemmer.

Hermed var det af Steen Folke (VS) stillede dagsordensforslag bortfaldet.
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Bertel Haarder (V), Børge Halvgaard (FP), Eva Bente Møller (KF), Ebba Strange (SF), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Mimi Jakobsen (CD), Christian Christensen (KrF), Steen Folke (VS) og Alfred Hansen (DR)