F 12 Vil statsministeren oplyse, hvorfor flere ministre har undladt at følge den af tidligere finansminister Knud Heinesen trufne beslutning om gennemførelse af disciplinære foranstaltninger over for offentligt ansatte, og vil statsministeren redegøre for, hvad han i sin egenskab af regeringens chef har foretaget for at sikre en gennemførelse af beslutningen?

Til: Statsminister Anker Jørgensen (S)
Samling: 1980-81
Status: Foretaget
Efter at ordføreren for forespørgerne (Grethe Fenger Møller (KF)) havde begrundet forespørgslen, afgav statsministeren (Anker Jorgensen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden ordføreren for forespørgerne og statsministeren - følgende ordførere for partierne: Søren B. Jørgensen (S), Jens Peter Jensen (V), Glistrup (FP), Lilli Gyldenkilde (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Bollmann (CD), Tyroll (VS), Chr. Christensen (KrF) og Ib Christensen (DR).

Under forhandlingerne fremsatte Grethe Fenger Møller (KF) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 2323):

»Folketinget beklager, at der i ministerier og styrelser er fulgt en uens fremgangsmåde efter udsendelsen af den daværende finansministers vejledende cirkulære af 6. april 1979 om disciplinærforanstaltninger over for statstjenestemændene.

Med udgangspunkt i en positiv holdning over for bevarelse af tjenestemandsbegrebet opfordrer folketinget regeringen til at fremsætte forslag til regler, der med fuld respekt for tjenestemændenes individuelle beskyttelse efter tjenestemandsloven sikrer en ensartet behandling i fremtiden.

Folketinget går derefter over til næste sag på dagsordenen.«

Dette forslag vedtoges med 84 stemmer mod 22 (FP, SF og VS).
Partiernes ordførere
Søren B. Jørgensen (S), Jens Peter Jensen (V), Mogens Glistrup (FP), Grethe Fenger Møller (KF), Lilli Gyldenkilde (SF), Niels Helveg Petersen (RV), Niels Bollmann (CD), Christian Christensen (KrF), Carl Thio Tyroll (VS) og Ib Christensen (DR)