Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til snarest at gennemføre en ændring af lov nr. 7 af 9. januar 1980 om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med henblik på at sikre, at Dyrtidsfondens midler blev forvaltet i overensstemmelse med de principper, der ligger til grund for forvaltningen af ATP-fondens midler.

Om baggrunden for beslutningsforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:

»Formuleringen i § 6 i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond om placeringen af fondens midler er enslydende med formuleringen i ATP-tovens § 26. ATP-loven er gennem en årrække administreret på en sådan måde, at ATP-fonden har arbejdet med en kreds af leverandører af værdipapirer på mellem 15 og 20, idet kredsens antal og sammensætning har kunnet varieres fra dag til dag, baseret på løbende tilbud fra pengeinstitutterne. Det var derfor at forvente, at bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ville gennemføre en tilsvarende forvaltningspraksis.

Det må på denne baggrund betegnes som helt urimeligt, at bestyrelsen for Lønmodtagernes Dyrtidsfond har besluttet, at placeringer i pantebreve udelukkende skal varetages af Låne- og Sparekassen for Offentligt Ansatte, medens Arbejdernes Landsbank skal tage sig af alle andre forvaltningsopgaver. En sådan beslutning er dels diskriminerende i forhold til andre pengeinstitutter, og dels må det forventes, at fjernelse af konkurrencemomentet vil resultere i, at lønmodtagerne ikke får den højest mulige forrentning, som omtales i § 6, stk. 1.«

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af såvel arbejdsministeren som ordførerne fra S, SF og RV, mens Alfred Hansen (DR) henviste til det forslag til folketingsbeslutning om frigivelse af de af Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvaltede midler, som han selv var medforslagsstiller til (se nærmest følgende sag).

Arbejdsmarkedsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.