Efter 1. behandling henvist til udenrigsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til at arbejde for,

1) at de amerikanske planer om at fremstille neutronbomber
(»enhanced radiation bombs«) blivet skrinlagt, og

2) at neutronbomber under ingen omstændigheder bliver optaget i NATOs våbenarsenal med henblik på placering i Vesteuropa.

Om baggrunden for beslutningsforslaget hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:

»Den militære begrundelse for neutronbomben er Sovjetunionens store kernevåbenpotentiel og Warzawapagtens overvægt i konventionelle styrker. Sovjetunionen har imidlertid bebudet selv at ville fremstille neutronbomben, hvis amerikanerne sætter denne i produktion. Der er derfor al grund til at tro, at en amerikansk fremstilling af neutronbomben betyder en yderligere dødsensfarlig optrapning af kaprustningen.

De fornyede amerikanske overvejelser har allerede givet anledning til et vist røre i flere vesteuropæiske NATO-lande. I det hollandske parlament er der udbredt modstand mod planerne, og den norske udenrigsminister har vendt sig imod den. Selv om den danske udenrigsminister har givet udtryk for, at man støttede præsident Carters beslutning om at udskyde planerne, så har der på intet tidspunkt været tale om en klar og utvetydig holdning på linje med den, der er indeholdt i dette beslutningsforslag.«

Ved 1. behandling kunne Stinus (RV) støtte beslutningsforslaget, medens hverken udenrigsministeren eller de øvrige partiers ordførere kunne gå ind herfor.

Udenrigsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.