B 75 Forslag til folketingsbeslutning vedrørende videokassettebånd med voldsfilm

Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget, men dette blev ændret 10. april 1981, hvorefter sagen henvistes til retsudvalget.

Forslaget havde følgende indhold:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, hvorefter salg, udlejning og anden udbredelse af videokassettebånd med voldsfilm forbydes.«

Ved forslagets 1. behandling udtrykte samtlige ordførere forståelse for de synspunkter, der lå bag forslaget, men de fleste ordførere fandt, at problemet skulle ses i en noget større sammenhæng. Justitsministeren oplyste, at han havde bedt politiet om at undersøge udbredelsen af disse kassettebånd, og fandt, at der endnu ikke var tilstrækkeligt grundlag til at tage stilling til forslaget.

Retsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Søren Hansen (S), Nathalie Lind (V), Gerda Møller (KF), Eva Bente Møller (KF), Mogens Voigt (FP), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Arne Melchior (CD), Jens Kristian Steffensen (KrF), Preben Wilhjelm (VS) og Ib Christensen (DR)