Forslaget til folketingsbeslutning havde følgende ordlyd:
»Folketinget opfordrer undervisningsministeren til
1) før en eventuel godkendelse af et forbud mod indgåelse af lærekontrakter i bestemte fag eller brancher at forelægge sagerne for folketingets finansudvalg med oplysning om de deraf følgende økonomiske konsekvenser såvel på kort som på lang sigt,
2) at fjerne den begunstigelse af EFG-praktikanter på bekostning af lærlinge, der er indeholdt i undervisningsministeriets cirkulære af 1. oktober 1980, og endelig
3) at foretage sådanne ændringer i de to lærlinguddannelser, at der kan ske en samordning af undervisningen med deraf følgende tiltrængte udvidelser af kapaciteten til gavn for de mange unge, der i dag må afvises.«
Om baggrunden for forslaget anførtes bl. a. følgende i de ledsagende bemærkninger:
»Det vil erindres, at regeringen i mange år trods den store ungdomsarbejdsløshed har ønsket at begrænse det antal lærekontrakter, der kan indgås. Det er også velkendt, at et flertal i folketinget ikke har ønsket sådanne forbud eller begrænsninger indført i EFG-loven, idet man har anset det for væsentligt, at der er flere veje frem mod en faglig uddannelse. Nærværende forslag udspringer af en fornemmelse hos forslagsstillerne af, at regeringen i kraft af de enorme bemyndigelser, hvormed området styres, er ved at påvirke udviklingen i en retning, der ikke er ønsket af folketinget. Eksempelvis kan nævnes, at undervisningsminsteren for nylig har tilskrevet samtlige bestyrelser for tekniske skoler og handelsskoler med opfordring til at skaffe praktik-, men ikke lærepladser, jfr. også punkt 2.
Denne politik er katastrofal for disse års meget store ungdomsårgange, som ville have meget større gavn af en ekstraordinær indsats for at skaffe flere lærepladser, jfr. venstres beslutningsforslag om fremskaffelse af lære- og praktikpladser (B 61). Det er øjensynlig ikke hensynet til de unge arbejdsløse, der er kommet i første række i denne sag.«
I den af uddannelsesudvalget afgivne beretning over forslaget udtalte et flertal af udvalgets medlemmer følgende:
»Et flertal (venstres, det konservative folkepartis, fremskridtspartiets, det radikale venstres, kristeligt folkepartis og Danmarks retsforbunds medlemmer af udvalget) ønsker af hensyn til den akutte mangel på lære- og praktikpladser for unge dog allerede nu at tilkendegive, at det ikke forekommer særlig hensynsfuldt, hverken over for de unge eller over for de pågældende virksomheder, at der lægges hindringer i vejen for, at f. eks. byggemarkeder og hvidevarebranchen kan godkendes som læresteder, samt at det forekommer urimeligt, at f. eks. slagtermestrene ikke kan få tilskud til oprettelse af ekstraordinære lærepladser, fordi de kommunale myndigheder med ministerens godkendelse (og på ministerens opfordring) stiller lærestederne markant dårligere end praktikpladsstederne ved tildeling af tilskud.
Uanset hvad man mener om den traditionelle lærlingeuddannelse, så må det erkendes, at den er mindre ressourcekrævende end EFG, og at tidspunktet derfor er uheldigt for en begrænsning af antallet af lærepladser.
Flertallet er bekendt med, at centrum-demokraterne, der ikke har et medlem af udvalget, kan tilslutte sig disse synspunkter.«
Forslaget kom til 1. behandling sammen med forslag til folketingsbeslutning om fremskaffelse af lære- og praktikpladser (se B. II., nr. 4) og forslag til folketingsbeslutning om forpraktik inden for sundheds- og socialuddannelserne (se B. II., nr. 97).
Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.