B 52 Forslag til folketingsbeslutning om beslutningsprocedure ved etablering af uranpilotanlæg m.v. på Risø

Af: Margrete Auken (SF) , Gert Petersen (SF) , Ebba Strange (SF) og Ole Kalnæs (SF)
Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til miljø- og planlægningsudvalget.

Ifølge forslaget til folketingsbeslutning skulle regeringen pålægges i forbindelse med eventuel etablering af Uranpilotanlæg 2 på Risø at anvende en beslutningsprocedure, der mindst opfylder de betingelser, der er nedfældet i lov nr. 244 af 12. maj 1976 om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg m.v.

Ved forslagets 1. behandling var der afstemning om udvalgshenvisningen, idet der var stillet forslag om henvisning til det energipolitiske udvalg og til miljø- og planlægningsudvalget.

Med 103 stemmer imod 46 (V, KF, CD og KrF) blev det besluttet at henvise forslaget til miljø- og planlægningsudvalget.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Svend Taanquist (S), Arne Christiansen (V), Annelise Gotfredsen (KF), John Arentoft (FP), Lone Dybkjær (RV), Arne Melchior (CD), Poul H. Møller (KrF), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Alfred Hansen (DR)