Efter 1. behandling henvist til udenrigsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning blev det pålagt regeringen øjeblikkelig at afsende opsigelsesskrivelse med kortest muligt varsel vedrørende Danmarks medlemskab af UNESCO.

Om baggrunden for beslutningsforslaget hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:

»Da Danmark ved rigsdagsbeslutning af 11. juni 1946 blev indmeldt i UNESCO, var det et organ for udveksling af åndelige synspunkter. Formålet var (og er stadig på papiret) så rosenskønt som »at bidrage til fred og sikkerhed ved at befordre samarbejdet mellem nationerne gennem undervisning, videnskab og kultur for derved at fremme den almindelige respekt for retfærdighed, for loven, for menneskerettigheder og for de fundamentale frihedsrettigheder, som ved Forenede Nationers pagt er tilsikret Jordens folk uden forskel med hensyn til race, køn, sprog eller religion.«

I virkelighedens verden er UNESCO imidlertid blevet et sted, hvor u-lande og østlande totalt majoriserer os, men hvor vi stadig kører på den gammeldags facon med at have en ren embedsmandsorganisation som besluttende på konferencerne.

Umiddelbart overlapper det, der foregår i UNESCO, ting, der hører hjemme andetsteds. UNESCO-arbejdet kan endda være farligt, idet vor embedsmandsdelegation - hvad enten den stemmer på den ene eller anden måde - ved vor deltagelse i UNESCO-konferencer reelt kan påføre landet forpligtelser af aldeles uoverskuelig rækkevidde.«

Hverken udenrigsministeren eller de øvrige partiers ordførere kunne støtte beslutningsforslaget ved 1. behandling, men flere af ordførerne, især fra V, KF og CD, kunne dog dele forslagsstillernes bekymring for så vidt angår den udvikling, der har fundet sted inden for UNESCO i de senere år.

Udenrigsudvalget afgav ikke betænkning over forslaget til folketingsbeslutning.