B 114 Forslag til folketingsbeslutning om bankuddannelsen

Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget pålægger undervisningsministeren at godkende det af bankerhvervet fremsatte forslag om bankuddannelsens indhold og tilrettelæggelse.«

Af bemærkningerne til forslaget fremgår hovedpunkterne i bankerhvervets forslag til uddannelse af bankelever inden for de erhvervsfaglige grunduddannelser, og det fremhæves, at det er et enigt bankerhverv, bestående af både arbejdsgivere og ansatte, som står bag forslaget.

Uddannelsesudvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Søren Nørgård-Sørensen (S), Knud Øllgaard (V), Ninna E. Pedersen (FP), Karen Højte Jensen (KF), Ole Vig Jensen (RV) og Alfred Hansen (DR)