B 111 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af bilbeskatningen m. m.

Samling: 1980-81
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning indeholdt tre opfordringer til regeringen:

1. At fremsætte forslag til lov m ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m. v. med det sigte at gennemføre en gradvis reduktion af afgiftsbeløbene for personbiler (herunder små varebiler) efter de retningslinjer og ud fra de synspunkter, der er anført i den redegørelse, som ministeren for skatter og afgifter har modtaget fra motorbranchens organisationer og Dansk Metalarbejderforbund med skrivelse af 29. januar 1981.

2. At forhøje de gældende fradrag i registreringsafgift for sikkerhedsudstyr til biler, således at udstyret principielt fritages for afgift, som vedtaget af folketinget i oktober 1973, jfr. lovens § 3, stk. 2 (lovbekendtgørelse nr. 659 af 28. december 1977) samt bemærkningerne til forslaget.

3. At nedsætte et sagkyndigt udvalg med den opgave at belyse de samfundsøkonomiske konsekvenser af den nuværende beskatning af privatbilismen med henblik på at ændre beskatningen, således at der sikres optimal samfundsmæssig udnyttelse af de forskellige transportformer med deraf følgende valuta- og energibesparelser.

Ved 1. behandlingen blev forslaget afvist af ordførerne for S, SF og RV.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil forslaget henvistes, afgav ikke betænkning herover inden samlingens slutning.
Partiernes ordførere
Ole Stavad (S), Ivar Hansen (V), Børge Halvgaard (FP), Lars P. Gammelgaard (KF), Ole Kalnæs (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Niels Bollmann (CD), Arne Bjerregaard (KrF) og Niels Mølgaard (DR)