Lov nr. B. 2 af 9. april 1980.
Efter 1. behandling henvist til finansudvalget.
Ved fremsættelsen af lovforslaget oplyste finansministeren:
»På finansloven for 1979 var de samlede nettoudgifter på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet inkl. reserver budgetteret til 109,1 mia kr. og de samlede indtægter til 95,5 mia kr. Underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet blev således anslået til 13,6 mia kr. Nettoudgifterne skønnes nu at blive 2,5 mia kr. større. Samtidig kan indtægtsbudgettet efter de seneste opgørelser forventes at stige med 2,6 mia kr., således at underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet reduceres med 0,1 mia kr. til i alt 13,5 mia kr.
Væksten i de samlede nettoudgifter skyldes hovedsagelig øgede udgifter til pris- og lønstigninger, efterløn og kapitaloverførsel til DONG A/S, medens stigningen på indtægtsbudgettet i høj grad sker som følge af afgiftsforhøjelserne i juni 1979. Der vil i øvrigt nedenfor blive redegjort nærmere for disse bevægelser.
På kapitalposterne budgetteredes på finansloven 1979 de samlede udgifter til 25,4 mia kr. vedr. bl. a. den sociale pensionsfonds obligationskøb, afdrag på statsgæld - herunder indløsning af statsgældsbeviser - samt indtil udgangen af august statens overførsel til ATP af beløb svarende til de overskydende dyrtidsportioner.
Udgifterne på kapitalposterne udgør sammen med underskuddet på drifts-, anlægs- og udlånsbudgettet bruttokasseunderskuddet, der blev anslået til 39 mia kr., medens nettokasseunderskuddet budgetteredes til 21,4 mia kr.
Udbetalingerne over kapitalposterne skønnes nu at blive forøget med 1,4 mia kr. til 26,8 mia kr. Bruttounderskuddet på tillægsbevillingslovforslaget forøges derfor med 1,3 mia kr. til 40,3 mia kr.
Det skal endvidere fremhæves, at næsten halvdelen af bruttokasseunderskuddet i 1979 eller godt 19 mia kr. udgøres af tilbagebetaling af indenlandsk og udenlandsk statsgæld, således at nettokasseunderskuddet samlet reduceres med 0,4 mia kr. til 21 mia kr.
Omkring 70 pct. af bruttokasseunderskuddet modsvares af salg af indenlandske statsobligationer og statsgældsbeviser. Lidviditetsneutraliseringen har således været forholdsvis mindre end i 1978, hvor godt 75 pct. af underskuddet dækkedes ved indenlandsk låntagning.
Statsfinanserne tegner sig således for en noget større andel af den samlede pengemængdevækst end i 1978. Udviklingen skyldes i særlig grad de urolige valutariske forhold og de internationale rentestigninger i anden halvdel af 1979.«
Ingen tog ordet under lovforslagets 1. og 2. behandling.
I den af finansudvalget afgivne betænkning indstillede et flertal (udvalget med undtagelse af fremskridtspartiets og socialistisk folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal (fremskridtspartiets medlemmer af udvalget) indstillede lovforslaget til forkastelse med en nærmere angiven begrundelse.
Et andet mindretal (socialistisk folkepartis medlem af udvalget) udtalte, at man ud fra en nærmere angiven begrundelse ville undlade at stemme.
Tillægsbevillingslovforslaget blev herefter ved 3. behandling vedtaget med 109 stemmer imod 22 (FP og VS), medens 9 (SF) undlod at stemme.