Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven afløser lov nr. 117 af 28. marts 1951 om tilsyn med skibe, og dens formål er dels at gøre det muligt for Danmark at gennemføre den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL), dels at give en lettere adgang til at tilpasse danske regler efter den tekniske udvikling, som finder sted. Lovens system er derfor at fungere som ramme for forskrifterne om skibes bygning og udstyr m. v., medens de tekniske detailforskrifter herom er henskudt til administrativ fastsættelse.

Loven, der trådte i kraft 1. juli 1980, har følgende indhold:

Ifølge § 1 omfatter loven alle danske skibe bortset fra krigsskibe og troppetransportskibe.

Kapitel 2 omhandler bygnings-, udstyrs- og arbejdsforskrifter m. v., og det understreges i § 2, at ethvert skib skal være bygget og udstyret således, at menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet til det formål, det til enhver tid er bestemt for. §§ 2-8 er opbygget som bemyndigelsesparagraffer til industriministeren til administrativ fastsættelse af de tekniske detailforskrifter.

Som en ændring i forhold til gældende lov, bestemmer kapitel 3 at statens skibstilsyn er eneste offentlige tilsynsmyndighed, og det præciseres i § 9, at industriministeren er øverste administrative myndighed i spørgsmål vedrørende loven. Kapitlet omhandler statens skibstilsyns opgaver, (§ 11), herunder udstedelse af certifikater, hvilke syn det foretager (§ 12), skibstilsynets medarbejderes pligter og rettigheder (§ 13), underretningspligt for visse myndigheder er fastsat i § 14, og skibstilsynets beføjelser, herunder udstedelse af påbud, fremgår af § 15. Reglerne om tilbageholdelse af skibe fremgår af §§ 16-19. Ifølge disse oprettes et tilbageholdelsesnævn, hvor industriministeren udpeger formanden og efter forhandling med de berørte parter 4 medlemmer, der skal repræsentere den nødvendige tekniske og nautiske kundskab. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, men kan efter almindelige regler indbringes for landsretten, i København sø- og handelsretten.

Kapitel 4 omhandler betaling i forbindelse med afholdelse af syn og fastsætter som hovedregel, at syn af skibe er gratis, lovens § 20.

Kapitel 5 omhandler skibstilsynsrådet, dets sammensætning og opgaver, og kapitel 6 præciserer, hvorledes ansvar for reglernes overholdelse skal fordeles mellem skibsrederen, § 23, skibsføreren, § 24, og de øvrige ombordværende, § 25, § 26 og § 27.

Straffebestemmelser findes i kapitel 7, og kapitel 8 omhandler ikrafttræden m. v.

Lovforslaget fik en velvillig modtagelse fra samtlige ordførere og blev ved 3. behandling enstemmigt vedtaget med 145 stemmer.