Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende, indebar, at der ikke gyldigt kunne aftales eller fastsættes højere lønninger end dem, der gjaldt den 5. november 1979 ved døgnets begyndelse, i en periode varende fra den 5. november indtil 31. december 1979.

I den samme periode kunne der heller ikke gyldigt aftales eller fastsættes højere lønninger efter udløbet af stopperioden.

Endelig medførte loven, at alle lønforhøjelser i stopperioden, der var aftalt eller fastsat før den 5. november 1979, ikke kunne få virkning før efter periodens udløb.

Lovforslaget var et led i den række af midlertidige indgreb, regeringen fremsatte forslag om ved samlingens begyndelse, og for hvis baggrund statsministeren redegjorde over for folketinget (se C. II. nr. 1). Se i øvrigt forslag til lov om midlertidig begrænsning i adgangen til tinglysning af visse pantebreve i fast ejendom (A.I. nr. 19), forslag til lov om midlertidigt stop for priser, huslejer, takster, honorarer, udbytter m.v. (A.I. nr. 58) og forslag til lov om midlertidig begrænsning i forsikringsselskabers og pensionskassers anbringelse af midler (A.I. nr. 59). Om baggrunden for nærværende lovforslag udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:

»Baggrunden for dette forslag er, at udviklingen i den nuværende økonomiske situation er af så alvorlig karakter, at hurtig iværksættelse af modforanstaltninger er påkrævet.

En egentlig opretning af situationen kræver imidlertid fastlæggelse af en mere langsigtet økonomisk politik, og forslaget har derfor til formål - sammen med de øvrige af regeringen samtidig fremsatte lovforslag - at danne grundlag for og give tid til fastlæggelse af en sådan politik.

Lovforslaget tager sigte på med øjeblikkelig virkning at lægge et absolut loft over stigningen i lønindkomster i en kortere periode, ligesom industriministerens samtidigt fremsatte lovforslag lægger et absolut loft over såvel prisstigninger som stigning i andre indkomster end løn.«

I den af udvalget afgivne betænkning, der også indeholder nogle udtalelser afgivet af arbejdsministeren over for udvalget samt en række mindretalsudtalelser, hvortil henvises, stillede arbejdsministeren et ændringsforslag, der havde til formål at undgå en opbremsning af de sædvanlige bestræbelser for en større overenskomstdækning på arbejdsmarkedet ved at åbne mulighed for, at der i gyldighedsperioden på hidtil ikke-overenskomstdækkede områder kunne forhandles og indgås kollektive overenskomster, der indebar lønforhøjelser efter gyldighedens udløb.

Endvidere blev der af et mindretal (V, KF og CD) stillet et ændringsforslag, der havde til hensigt at indføre sanktioner i tilfælde af lovens overtrædelse samt bemyndige arbejdsministeren til at udfærdige nærmere bestemmelser vedrørende kontrol med lovens overholdelse og sanktioner i tilfælde af dens overtrædelse.

Efter at det af arbejdsministeren stillede ændringsforslag var blevet vedtaget og det af et mindretal stillede ændringsforslag forkastet ved 2. behandling, blev lovforslaget vedtaget ved 3. behandling med 112 stemmer mod 27 (FP, SF, VS og DR).