Loven har følgende ordlyd:

»§ 1. Lov nr. 118 af 28. marts 1951 om skibsfartens betryggelse, således som ændret ved lov nr. 185 af 26. maj 1965, jfr. lovbekendtgørelse nr. 309 af 3. august 1965, samt lov nr. 151 af 10. maj 1967 og lov nr. 115 af 21. marts 1979, sættes i kraft for Grønlands vedkommende.

§ 2. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Om baggrunden for lovforslaget oplyste industriministeren følgende i den skriftlige fremsættelse:

»Lov nr. 118 af 28. marts 1951 om skibsfartens betryggelse foreskriver, hvad der på dansk skib skal iagttages for at betrygge sejladsen, og giver industriministeren hjemmel til at give detaljerede sejladsregler.

I medfør af loven er således udfærdiget en række bekendtgørelser, bl. a. om betryggelse af skibsfarten i farvandene ved Grønland, internationale søvejsregler og særlige regler for sejlads m. m. i visse danske farvande.

Grønlands landsret har i en nylig afsagt dom imidlertid udtalt, at loven ikke gælder for Grønland, idet loven ikke indeholder nogen bestemmelse, der klart fastslår dette. For at en lov skulle have gyldighed for Grønland før grundloven af 5. juni 1953, krævedes en særlig bestemmelse herom i den pågældende lov.

Skibe hjemmehørende i Grønland har hidtil efterlevet bestemmelserne i loven og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter, herunder det særlige meldesystem for skibe i grønlandske farvande, de internationale søvejsregler m. v.

Loven bør snarest sættes i kraft for Grønland, hvorfor jeg tillader mig at anbefale lovforslaget, der er tiltrådt af Grønlands hjemmestyre, til hurtig og velvillig behandling i det høje ting.«

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget enstemmigt.