Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Ved loven bemyndiges industriministeren til på statens vegne at indskyde en ansvarlig lånekapital på 108 mill. kr. i Det Danske Stålvalseværk A/S. De nærmere vilkår for ydelsen af kapitalindskuddet fastsættes af industriministeren efter aftale med finansministeren.

Baggrunden for det fremsatte lovforslag beskrives nøje i de ledsagende bemærkninger. Der redegøres således for lovgivningen i juni 1978, hvor staten også indskød en ansvarlig lånekapital på 108 mill. kr. samt gav tilsagn om garanti for lån på i alt op til 108 mill. kr. (omtalt i folketingsårbog 1977-78 side 129), om udviklingen siden juni 1978, om forhandlingerne omkring styrkelsen af Stålvalseværkets kapitalgrundlag, om rekonstruktionsplanen og dens samfundsmæssige betydning og perspektiv.

Sammenfattende fremgår det således følgende:

»Det Danske Stålvalseværk A/S er et særtilfælde i dansk erhvervspolitik. Allerede fra selskabets start for 40 år siden var der tale om en forenet indsats fra danske erhvervsvirksomheder og fra statens side. Senere tilbagebetaltes statens ansvarlige lån, men i 1978 var opstået en situation, som på ny gjorde statens medvirken nødvendig og resulterede i, at Folketinget i juni 1978 vedtog en lov om statsindskud og statsgarantier. Som indledningsvis omtalt blev det ved lovforslagets fremsættelse fremhævet, at der kunne være risiko for, at den indsats, der dengang blev gjort fra privat og statslig side, kunne vise sig utilstrækkelig, således at der kunne opstå behov for yderligere kapitaltilførsel. Ugunstige konjunkturforhold og forhold af delvis ekstraordinær karakter har i den forløbne tid bekræftet denne frygt. Den finansielle indsats, der i nærværende lovforslag forudsættes gjort fra staten, fra aktionærerne og fra selskabets danske bankforbindelser, kan heller ikke i dag garanteres at være tilstrækkelig til at sikre Stålvalseværkets overlevelse som uafhængig dansk virksomhed i en længere årrække. Med planens gennemførelse sikres der virksomheden dispositionsfrihed nogle år og forhindres øjeblikkelige tab af betydeligt omfang og yderst uheldige beskæftigelsesmæssige og miljømæssige følger.

Den herved indvundne tidsfrist må samtidig benyttes til en omhyggelig vurdering af, hvorvidt der på længere sigt er basis for bevarelse af en uafhængig dansk stålproduktion baseret på genbrug af skrot. Det er klart, at de kommende års udvikling i stålkonjunkturerne vil få afgørende indflydelse på disse vurderinger. Der findes ikke autoritative internationale prognoser herfor, men der kan henvises til internationale udsagn om, at de sidste 5 års stålkrise har begrænset investeringerne i stålindustrien så meget, at en normalisering af stålmarkedet skulle kunne ventes, således at det ikke længere bliver almindeligt, at stål udbydes til tabsgivende priser baseret på offentlige tilskud af forskellig art i de fleste stålproducerende lande. Som ovenfor omtalt har den seneste udvikling på stålmarkedet været til gunst for stålproducenterne, men hvorvidt der kun er tale om et midlertidigt fænomen lader sig næppe afgøre. Det vil således ikke være forsvarligt at hævde, at den forenede indsats der nu foreslås fra statens og fra privat side, ikke er behæftet med risiko, men man bør samtidig ikke se bort fra den risiko, det ville indebære, at dansk stålproduktion skulle ophøre forud for et skift i stålkonjunkturerne, som ville medføre, at landet hårdt kom til at savne den virksomhed, der gennem årene er gjort så stor en indsats for at opbygge.«

Ved lovforslagets 2. behandling blev et af et mindretal (SF) stillet ændringsforslag om at staten indskød aktiekapital (og ikke lånekapital) forkastet, hvorefter lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling med 122 stemmer mod 30 (FP, VS og DR), medens 1 medlem stemte hverken for eller imod.