L 220 Lov om ændring af lov om Statens Uddannelsesstøtte.

(Indførelse af socialindkomst).

Af: Undervisningsminister Dorte Bennedsen (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 265 af 16-06-1980
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Ved loven gennemføres en ændring af loven om Statens Uddannelsesstøtte, således at den forældreafhængige stipendiestøtte til 18-21-årige uddannelsessøgende fra den 1. august 1981 udmåles under hensyntagen til forældrenes socialindkomst.

Ændringen er en konsekvens af lovforslaget om socialindkomst (se A. I. nr. 36), og mindreudgifterne for staten ved denne omlægning anslås til ca. 25 millioner kr. pr. år.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 97 stemmer mod 51 (V, KF, SF og VS) medens 5 (DR) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Jimmy Stahr (S), Anders Fogh Rasmussen (V), Kristen Poulsgaard (FP), Karen Højte Jensen (KF), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Tage Dræbye (RV), Arne Bjerregaard (KrF) og Ole Flygaard (DR)