L 217 Lov om ændring af lov om fritidsundervisning m. v.

Af: Undervisningsminister Dorte Bennedsen (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Stadfæstet
Lov nr. 246 af 04-06-1980
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Loven indebærer en forhøjelse af antallet af deltagere på hold i instrumentalundervisning inden for fritidsundervisning for voksne samt en nedsættelse af det offentlige tilskud til aftenskoler, aftenhøjskoler, studiekredse og interessegrupper for voksne fra 3/4 til 2/3. Loven indeholder desuden nogle ændringer, som er en følge af ændringer i andre love.

Lovforslaget blev fremsat som et led i bestræbelserne på at afdæmpe væksten i de offentlige udgifter og indgik sammen med en række andre lovforslag i regeringens samlede krisepolitik.

Besparelsen ved gennemførelsen af denne ændring i fritidsloven anslås til ca. 26 millioner kr. om året.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 131 stemmer mod 17 (SF og VS), medens 5 (DR) hverken stemte for eller imod.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Steen Nymann (FP), Helge Bundgaard Nielsen (V), Karen Højte Jensen (KF), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Mimi Jakobsen (CD), Steen Folke (VS) og Alfred Hansen (DR)