Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Loven indebærer, at en gravid kvinde har ret til at være fraværende fra sit arbejde i en periode af 4 uger før fødslen og til 14 uger efter fødslen, og konsekvensen af denne ret er, at hendes fravær ikke udløser misligholdelsesvirkninger i arbejdsforholdet.

Loven indeholder endvidere en lignende ret til fravær i alle de øvrige situationer, hvor en lønmodtager har ret til dagpenge efter dagpengelovens kapitel 12 om dagpenge ved fødsel og adoption.

Orlovsperioden medregnes ved beregning af ancienniteten i arbejdsforholdet, og en bestemmelse om forbud mod afskedigelse på grund af graviditet, fødsel eller adoption svarende til ligebehandlingslovens regler er ligeledes indeholdt i loven.

Endelig indeholder loven af hensyn til arbejdsgiverens tilrettelæggelse af arbejdet en pligt for den kvindelige lønmodtager, der har haft orlov, til med 14 dages varsel at underrette om, hvornår hun vil genoptage arbejdet efter fødslen.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte arbejdsministeren i sin fremsættelsestale:

»Forslaget har udgangspunkt i de forslag, der er fremlagt i betænkning nr. 846 om barselorlov fra fællesudvalget under børnekommissionen og ligestillingsrådet, samt de udtalelser, der er afgivet af organisationer og myndigheder m. fl. i forbindelse med betænkningen.

Forslaget er udtryk for et behov for lovfæstelse af den forudsætning om ret til fravær, som retten til dagpenge ved graviditet og adoption i dag hviler på, og forslaget har således en meget nær tilknytning til det samtidig af socialministeren fremsatte forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.«

Lovforslaget kom til 1. behandling sammen med det omtalte af socialministeren fremsatte lovforslag (se A. I. nr. 144), forslag til folketingsbeslutning om barselorlov (af Birthe Nielsen (SF) m. fl.) (se B. II. nr. 96) og forslag til lov om udvidet barselorlov (af Anne Grete Holmsgård (VS) m. fl.) (se A. II. nr. 68).

Efter de af et mindretal (SF og VS) stillede ændringsforslag var blevet forkastet ved 2. behandling, blev lovforslaget vedtaget ved 3. behandling med 136 stemmer mod 19 (FP).