L 2 Forslag til lov om folkeafstemning om atomkraft i Danmark.

Af: John Arentoft (FP) og Mogens Glistrup (FP)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til udvalget for forretningsordenen.

Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at der tirsdag den 18. november 1980 skal afholdes folkeafstemning, hvorved vælgerne får adgang til med »ja« eller »nej« at besvare spørgsmålet: »Skal der inden 1983 påbegyndes opførelse af kernekraftværker i Danmark?«.

Ved lovforslagets 1. behandling stillede Glistrup (FP) forslag om, at lovforslaget blev henvist til det energipolitiske udvalg.

Ved afstemningen herom blev det vedtaget med 95 stemmer imod 19 at henvise lovforslaget til udvalget for forretningsordenen.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.

Lovforslaget var stort set en genfremsættelse af et i 1978-79 fremsat forslag (se Folketingsårbog 1978-79, side 301).
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Arne Christiansen (V), John Lawaetz (FP), Annelise Gotfredsen (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Lone Dybkjær (RV), Niels Bollmann (CD), Mikael Lennart Waldorff (VS) og Alfred Hansen (DR)