Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Lov om ændring af lov om banker og sparekasser har som sit væsentligste formål at styrke og udbygge den i 1973 indførte medarbejderrepræsentation ved, at der sikres medarbejdere mindst en trediedels repræsentation, og ved, at der indføres regler om koncernrepræsentation.

Loven ændrer således lov nr. 199 af 2. april 1974 om banker og sparekasser, senest ændret ved lov nr. 299 af 8. juni 1977, på følgende punkter:

1. Medarbejdernes ret til valg af bestyrelsesmedlemmer i sparekasser, der i det sidste år har beskæftiget gennemsnitligt 50 arbejdstagere, udbygges således, at 1/3 af bestyrelsen udgøres af medarbejderrepræsentanter. Reglen er fastsat i lovens § 13, der i stk. 1 af lovtekniske grunde udtrykker reglen om trediedels repræsentation som en ret til blandt sparekassens arbejdstagere at vælge et antal medlemmer af bestyrelsen og suppleanter for disse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet.

I henhold til stk. 2 er medarbejderrepræsentationen udstrakt til at gælde sparekasser, der i henhold til definitionen i pkt. 1 og pkt. 2 udgør en koncern. Reglen medfører, at det samlede antal medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen i lighed med stk. 1 og under samme betingelser skal udgøre 1/3 af denne, samt at arbejdstagere i moderselskabet bevarer deres ret til at vælge to egne bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for disse.

2. Reglerne om koncernrepræsentation udbygges med en informationspligt i lovens § 13 a, således at et moderselskab skal underrette datterselskabernes bestyrelser om forhold, der har interesse for koncernen som helhed og om beslutninger af betydning for datterselskabet, forinden endelig stillingtagen finder sted.

3. Valgreglerne for arbejdstagernes valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter fremgår af lovens § 13, stk. 5-13, der i stk. 7 fastsætter, at hver arbejdstager kan afgive et antal stemmer, svarende til halvdelen af det antal medlemmer, der skal vælges. Hver arbejdstager kan kun afgive én stemme på hver opstillet.

4. I lovens § 13, stk. 12, nr. 4, er der givet industriministeren hjemmel til at fastsætte regler om fredsvalg.

Loven træder i kraft den 1. januar 1981.

Loven indeholder desuden nødvendige regler om sparekassernes frist for at bringe deres vedtægter i overensstemmelse med lovens krav samt om, hvornår bestemmelsen om den øgede medarbejderrepræsentation første gang skal bringes til anvendelse (lovens §§ 3 og 4).

Lovforslaget byggede på folketingsbeslutning om medbestemmelse for lønmodtagere, der blev vedtaget af folketinget den 21. december 1979, omtalt i årbogen under B.I., nr. 7. I denne beslutning opfordredes regeringen til i folketingsåret 1979-80 at fremsætte lovforslag om ændring i aktie- og anpartselskabslovene om øget medarbejderrepræsentation i selskabernes bestyrelse og øget offentlig indsigt i ejerforholdene.

I beslutningens pkt. 1 og 2 hedder det bl.a.:

»Lønmodtagernes ret til valg af medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen for aktie- og anpartsselskaber udbygges således, at 1/3 af bestyrelsen, dog mindst 2, udgøres af medarbejderrepræsentanter. Tilsvarende ret indføres for medarbejderne i selskaber, der udgør en koncern med tilsammen 50 medarbejdere, med hensyn til repræsentation i moderselskabets bestyrelse. Der gennemføres øget offentlig indsigt i aktie- og anpartsselskabers ejerforhold.«

Lovforslaget blev fremsat for at opretholde den ligestilling af banker og sparekasser, der blev gennemført med bank- og sparekasseloven af 1974, idet banker ifølge denne lovs § 1, stk. 2, skal være organiseret som aktieselskaber, og følgelig var omfattet af industriministerens forslag til lov om ændring af aktieselskaber, omtalt under A.I., nr. 55.

Erhvervsudvalget afgav en samlet betænkning over forslag til lov om ændring af aktieselskaber, forslag til lov om ændring af lov om anpartsselskaber og forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser. I denne betænkning stillede industriministeren ændringsforslag til den foreslåede valgmetode, idet det oprindelig var foreslået, at hver arbejdstager kunne afgive et antal stemmer svarende til antallet af medlemmer, der skulle vælges.

I erhvervsudvalgets tillægsbetænkning stillede et mindretal, bestående af V, KF og FP, ændringsforslag om den foreslåede valgmetode, således at hver arbejdstager kun kan stemme på én person som medlem og én som suppleant. Dette ændringsforslag blev forkastet uden afstemning, og lovforslaget blev vedtaget ved 3. behandling med 83 stemmer (S, SF, RV) mod 71.