Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Indholdet af lovforslaget kan gengives således:

1. Efterlønsordningen forbeholdes medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, hvorved selvstændige erhvervsdrivende tages ud af ordningen.

2. Der skabes mulighed for at gå ud og ind af efterlønsordningen.

3. Den gældende grænse for, hvor meget man må arbejde (200 timer om året), ophæves og erstattes af en regel om, at summen af efterløn og indtægter i efterlønsperioden ikke må overstige dels den gennemsnitlige indtægt for faglærte arbejdere i håndværk og industri, dels den til enhver tid faktiske gennemsnitsløn inden for efterlønsmodtagerens hidtidige faglige område, beregnet for den arbejdstid, for hvilken den pågældende er forsikret. Samtidig foreslås den nugældende nedtrapning af efterlønnen til henholdsvis 80 og 60 pct. af højeste dagpengesats ophævet.

4. Endelig foreslås det, at efterlønnen udelukkende finansieres af arbejdsgiverne.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:

»For at gøre det helt klart - også for socialdemokratiets propagandamaskine - så er venstresocialisternes indfaldsvinkel ikke den samme som socialdemokratiets: at efterlønsordningen primært skal ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der sigter mod en omfordeling af arbejdet, sådan at ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsstyrken giver mulighed for beskæftigelse af yngre arbejdsløse.

Venstresocialisternes indfaldsvinkel er først og fremmest det behov for nedtrapning af arbejdets omfang og belastning, som adskillige ældre lønarbejdere har efter mange års fysisk og psykisk hårdt arbejde. Det er ikke ensbetydende med et ønske om at frede de dårlige tilstande på arbejdsmarkedet, der forårsager nedslidningen.

Alt dette taget i betragtning, så eksisterer der altså et behov for gradvis at kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. At så mange tusinde - trods efterlønsordningens alt for dårlige udformning - har valgt at gå på efterløn, taler sit eget tydelige sprog om, hvor belastende forholdene er for den enkelte på arbejdsmarkedet. Hertil kan man så tillægge de vidneudsagn, som socialforskningsinstituttets undersøgelser giver.

Heller ikke på dette område fornægter klassesamfundet sig. Socialforskningsinstituttets undersøgelser viser, hvad vi vidste i forvejen: de selvstændige, arbejdsgivere og kapitalister, har mulighed for en langt mere glidende tilbagetrækning.

For lønarbejdernes vedkommende ser det helt anderledes ud. Arbejdsgivernes ret ifølge Hovedaftalen til at lede og fordele er endnu ikke brudt på afgørende måde. Derfor har lønarbejderne ikke tilsvarende muligheder for at tilrettelægge deres arbejde, så de kan arbejde den tid, de kan overkomme. De økonomiske muligheder er heller ikke til stede for en langsom tilbagetrækning.

Den nuværende efterlønsordning giver kun nogle begrænsede økonomiske muligheder og hindrer den gradvise tilbagetrækning. Det er disse forhold, venstresocialisterne vil ændre med lovforslaget. Venstresocialisterne har tidligere lagt sine principper for en pensionsreform frem. Venstresocialisterne har sagt, at man ikke forventer at få det hele på én gang, men at venstresocialisterne gerne ser, at der arbejdes henimod de opstillede principper. Det er det formål, der er med de enkelte bestemmelser i lovforslaget. Lovforslaget skal sikre, at også efterlønsordningen passer ind i et kommede pensionssystem. Der henvises til det tidligere som beslutningsforslag fremsatte forslag om udarbejdelse af en pensionsreform, som er optrykt som bilag.«

Med hensyn til det omtalte forslag til folketingsbeslutning om udarbejdelse af pensionsreform kan henvises til omtalen heraf i Folketingsårbog 1977-78, side 523 f.

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af såvel arbejdsministeren som ordførerne fra S, KF, FP og RV, medens Lilli Gyldenkilde (SF) og til dels Mølgaard (DR) havde sympati for lovforslaget bortset fra bestemmelsen om at lade selvstændige erhvervsdrivende udgå af efterlønsordningen.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget. Det kan dog nævnes, at et mindretal (VS) stillede ændringsforslag svarende til indholdet af lovforslaget i den af udvalget afgivne betænkning over forslag til lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedssikring m. v. (Arbejdstilbud til langtidsledige og ret til efterløn) (se A. I. nr. 6).