Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Lovforslaget, der indeholder en række ændringer i lov om kommunernes styrelse og lov om Københavns kommunes styrelse, og som efter sit indhold skulle træde i kraft den 1. januar 1982, kan resumeres således:

1) Der foreslås indført et fast vederlag til alle kommunalbestyrelsens (amtsrådets) medlemmer.

2) Der foreslås indført en adgang til i amtskommunene og i kommuner med mindst 40.000 indbyggere at vælge et sådkaldt mellemformstyre, dvs. en tilnærmelse til magistratsstyre, der bl. a. indebærer, at udvalgsformændene vælges ved forholdstalsvalg og for hele perioden, og at udvalgsformændene ligesom borgmesteren er fødte medlemmer af økonomiudvalget. I disse kommuner kan der endvidere fastsættes regler om vederlag, efterløn og pension til udvalgsformændene.

3) Der foreslås indgrebsmuligheder over for borgmestre, rådmænd og udvalgsformænd i kommuner og amtskommuner med mellemformstyre, jfr. ovenfor under 2), som vægrer sig ved at udføre en lovligt truffet kommunalbestyrelsesbeslutning. Der kan blive tale om at udpege et (andet) kommunalbestyrelsesmedlem til at varetage den pågældende opgave eller ved grov eller gentagen vægring om suspension og eventuelt efterfølgende afsættelse ved dom. Forud for domstolsafgørelsen skal kommunalbestyrelsens beslutning i disse tilfælde stadfæstes af indenrigsministeren. Endvidere kan der i disse tilfælde med indenrigsministerens godkendelse ske en nedsættelse - eventuelt et bortfald - af det vederlag, der ydes den pågældende.

4) Der foreslås en række mindre ændringer med hensyn til navnlig viceborgmesterens og udvalgsformændenes stilling i samtlige kommuner.

5) På en række punkter tilsigter lovforslaget en præcisering eller en ajourføring af den gældende lovtekst i overensstemmelse med udviklingen i praksis. Dette gælder især en række foreslåede ændringer vedrørende udvalgenes arbejdsform, økonomiudvalgets opgaver og borgmesterens muligheder for indgriben i sagsbehandlingen.

For god ordens skyld bemærkes det, at de ovenfor beskrevne ændringer ikke i fuldt omfang gælder lov om Københavns kommunes styrelse, idet Københavns kommunes særlige styrelsesordning medfører, at en del af de foreslåede ændringer i den kommunale styrelseslov ikke lader sig overføre til loven om Københavns kommunes styrelse. Det er dog i lovforslaget tilstræbt, at ændringerne i de 2 styrelseslove i videst muligt omfang kommer til at svare til hinanden.

Om baggrunden for lovforslaget udtalte indenrigsministeren i sin fremsættelsestale bl. a.:

»Den gældende lov om kommunernes styrelse er i det væsentlige forblevet uændret, siden den trådte i kraft den 1. april 1970.

Ved udformningen af styrelsesloven gik man ud fra en forudsætning om en væsentlig reduktion af kommunetallet. Dog regnede man ikke med, at inddelingsreformens slutresultat ville blive så lavt et kommunetal som det, der forelå i 1970. Antallet af kommuner faldt til nær ved en fjerdedel, og antallet af amtskommuner blev næsten halveret. Endvidere var det vel forudsat, at der ville ske en væsentlig forøgelse af kommunernes og amtskommunernes opgaver, men dog ikke en forøgelse i den størrelsesorden, der er blevet resultatet af de forløbne års opgaveoverførsler og henlæggelser af nye opgaver til kommunerne og amtskommunerne. Hertil kommer, at opgaverne er blevet mere komplicerede, ligesom der på en række områder er stillet krav om en omfattende og indgående kommunal planlægning (budget- og regnskabsreformen, planlovsreformen, sektorplanlægningen).

Udviklingen i kommunernes struktur og opgaver har ført til, at der fra forskellig side har været fremsat ønsker om, at mulighederne for mere hensigtsmæssige styrelsesformer blev undersøgt. Ikke mindst spørgsmålet om kommunalpolitikernes arbejdsvilkår har påkaldt sig opmærksomhed. Det har hyppigt været fremført, at kommunalpolitikernes arbejdsbyrde er blevet forøget i en sådan grad, at deres reelle muligheder for at styre kommunernes virksomhed er blevet forringet. Ønsket om en vurdering af kommunalbestyrelsens styringsmuligheder må tillige ses i lyset af den meget betydelige udbygning af den kommunale administration, som udviklingen har gjort stadig mere påkrævet.

Det kan særligt nævnes, at Amtsrådsforeningen har peget på, at de amtskommunale udvalgsformænds arbejdsbyrde i forbindelse med opgaveomlægningerne er vokset så meget, at en ændring af amtskommunernes styrelse i retning af en ordning, der er beslægtet med magistratskommunernes, kan blive nødvendig.

Det var på denne baggrund, at den daværende indenrigsminister nedsatte et udvalg til at undersøge og overveje de gældende kommunale styrelsesformer, herunder eventuelle mellemformer mellem udvalgsstyre og magistratsstyre. Samtidig fik udvalget til opgave at overveje, i hvilket omfang de gældende bestemmelser tilgodeser hensynet til den enkelte kommunalpolitikers mulighed for deltagelse og indsigt i de kommunale funktioner uden unødig tidsmæssig og arbejdsmæssig belastning.

Efter ønske fra blandt andre Kommunernes Landsforening blev det tillige pålagt udvalget at overveje, i hvilket omfang de gældende bestemmelser tilgodeser hensynet til klarhed i kompetence- og ansvarsfordeling mellem de kommunalpolitiske organer og mellem kommunalpolitikere og ansatte, spørgsmålet om kommunalbestyrelsens mulighed for kontrol med og indgriben over for andre kommunalpolitiske organer samt spørgsmålet om koordination mellem forskellige forvaltningsområder. Også spørgsmålet om adgangen til delegation i kommunerne skulle inddrages i udvalgets arbejde.

En egentlig revision af den kommunale styrelseslov af 1968 var der således ikke lagt op til, men der var tale om en undersøgelse af helt centrale regler i den kommunale styrelse med henblik på en vurdering af kommunestyrets funktionsdygtighed og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår på baggrund af de senere års betydelige forandringer i den kommunale virksomhed.

Udvalget har i februar 1980 afgivet sin betænkning: »Kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes arbejdsvilkår m. v. (Bet. 894/1980)«. Betænkningen indeholder et udkast til ændring af lov om kommunernes styrelse, og det lovforslag, der nu fremsættes, er indholdsmæssigt i overensstemmelse med udvalgets udkast.«

Ved 1. behandling blev lovforslaget genstand for en længere debat, hvorunder der ikke mindst blev knyttet mange - til dels kritiske - bemærkninger til de foreslåede regler om mellemformstyre, jfr. ovenfor under 2). Herudover var det indtrykket, at de fleste af ordførerne gav tilsagn om en positiv, men også meget grundig udvalgsbehandling. Overvejende kritiske syntes dog ordførerne fra FP og VS at være.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget, men afgav ved samlingens slutning en beretning, der i forventning om en genfremsættelse af lovforslaget i næste samling som bilag har optrykt de af udvalget modtagne besvarelser og henvendelser m. v.