Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Hensigten med lovforslaget var først og fremmest at bringe lov om forsikringsvirksomhed i overensstemmelse med EFs 2. selskabsdirektiv af 13. december 1976.

Dernæst ønskede industriministeren at foretage en mere teknisk betonet ajourføring af gældende ret for forsikringsselskaber samt at modernisere forsikringslovens regler om forsikringsselskabers opløsning på grundlag af vedtagelsen af den nye konkurslov af 8. juni 1977 og de i forbindelse hermed indførte nye regler om aktieselskabers opløsning.

De væsentligste nydannelser i lovforslaget er følgende:

1) Efter den gældende forsikringslov stilles der ikke krav om fuld indbetaling af aktiekapitalen, idet det kun kræves, at den indbetalte del af aktiekapitalen på hver aktie mindst udgør 50 pct. af den pålydende værdi. For forsikringsselskaber stiftet før 1959 kræves kun en indbetaling på 25 pct.

Ifølge lovforslaget skal aktiekapitalen for nye selskaber imidlertid være fuldt indbetalt, inden et selskab kan registreres i forsikrigsregisteret.

2) Aktieselskabslovens skærpede regler om årsregnskab og om koncernregnskab overføres med den fornødne tilpasning under hensyn til forsikringsselskabernes særlige regnskabsmæssige forhold.

3) Ligeledes overføres aktieselskabslovens regler om konvertible og udbyttegivende gældsbreve, hvilket vil lette forsikringsaktieselskabernes adgang til kapital.

4) Endvidere vil aktieselskabslovens koncernregler blive overført. Da der imidlertid er en del forsikringsselskaber, der har et snævert samarbejde, uden at der foreligger et koncernforhold i egentlig forstand, foreslås det, at koncernreglerne, i det omfang forsikringstilsynet bestemmer det, tillige finder anvendelse på disse selskaber.

5) Der indføres regler om revision og granskning samt nye regler om forsikringsselskabers ledelse. Disse finder i videst muligt omfang også anvendelse for gensidige selskaber.

6) Medens efter den gældende lov kun forholdsvis få af de for aktieselskaber gældende regler finder anvendelse på gensidige forsikringsselskaber, har man i forslaget i videst muligt omfang overført aktieselskabslovens regler også på de gensidige selskaber.

7) Det foreslås, at direktører ikke for egen regning må udføre eller deltage i spekulationsforretninger, samt at direktører i forsikringsselskaber ikke uden tilladelse fra forsikringstilsynet må eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af en anden erhvervsvirksomhed end det pågældende selskab. De kan dog eje fast ejendom samt drive og deltage i administrationen af fast ejendom, der tilhører personer, der er beslægtede med dem.

Disse bestemmelser har bank- og sparekasselovens § 19, stk. 4 og 5, som forbillede. Ved siden af disse regler opretholdes de allerede gældende, som forbyder bestyrelsesmedlemmer at spekulere i selskabets aktier, jfr. aktieselskabslovens § 53, stk. 2.

8) Forslaget indfører offentlige repræsentanter i forsikringsselskabernes bestyrelser. Som en passende afgrænsning af den kreds af selskaber, hvor offentlige repræsentanter bør udpeges, er det fundet hensigtsmæssigt at vælge de selskaber, hvor der kan vælges arbejdstagerrepræsentanter. Ordningen bygger dermed på et relativt let konstaterbart kriterium, som i forvejen anvendes for aktieselskaber i almindelighed og for forsikringsselskaber, banker og sparekasser ved valg af arbejdstagerrepræsentanter.

Ifølge en undersøgelse, som er foretaget af forsikringsrådet, vil der herefter blive tale om offentlige repræsentanter i 28 selskaber. Hertil er knyttet yderligere 31 mindre selskaber i koncerner og lignende, som sammen med 19 af de 28 selskaber udgør 13 koncerner. Der vil herved ud af 152 forsikringsselskaber blive dækket 59 selskaber, der omfatter de 28 største, og som repræsenterer ca. 80 pct. af den samlede præmieindtægt.

9) På baggrund af folketingsbeslutning af 21. december 1979 om medbestemmelse for lønmodtagere styrkes ved forslaget for forsikringsselskabernes vedkommende medarbejdernes repræsentation i bestyrelsen ved, at der sikres dem mindst en tredjedels repræsentation. For en del selskabers vedkommende vil dette betyde en forøgelse af det antal medlemmer, arbejdstagerne kan vælge til bestyrelsen.

Forslaget indfører endvidere regler om koncernrepræsentation. Med disse regler sker der en yderligere sikring af arbejdstagernes ret til medindflydelse på virksomhedens drift. De beslutninger, der tages i et moderselskab, har ofte afgørende indflydelse på de beslutninger, der tages i datterselskaberne. De ansatte i et datterselskab vil derfor også have interesse i at være repræsenteret i ledelsen i moderselskabet.

Forslaget indeholder endvidere regler om indførelse af pligt for selskabet til at føre en fortegnelse over de aktionærer, der ejer 5 pct. eller mere af stemmerettighederne eller af aktiekapitalen.

10) Forslaget indeholder en bestemmelse om redelig forretningsskik og god forsikringspraksis, en bestemmelse, som ikke findes i den gældende lov. Forsikringsrådet har også hidtil påset, at forsikringsselskaberne driver deres virksomhed i overensstemmelse med god forretningsskik. I de tilfælde, hvor rådet har måttet gribe ind, er uoverensstemmelserne som regel blevet bilagt i mindelighed. Der er således skabt en vis praksis for indseende med selskabernes virksomhed på denne måde. Det vil være rimeligt at underbygge tilliden til forsikringsselskaberne ved at skabe et lovgrundlag herfor, således at selskaberne fortsat kan leve op til denne standard. En lignende regel findes allerede for pengeinstitutter i bank- og sparekasseloven, § 1, stk. 6.

Bestemmelsen skal ses i forbindelse med forslaget om indførelse af offentlige repræsentanter, idet en bestemmelse om redelig forretningsskik og god forsikringspraksis vil være af værdi for de offentlige repræsentanters virke i forsikringsselskabernes bestyrelser.

11) Spørgsmålet om forsikringsrådets sammensætning har været genstand for overvejelse fra tid til anden. Udviklingen har medført, at den oprindelige begrundelse for et råd som administrerende organ ikke længere er holdbar.

Spørgsmålet om forsikringsrådets fremtidige struktur må derfor løses under hensyntagen til de aktuelle opgaver, der skal løses af et forsikringstilsyn.

Forslagets bestemmelser indebærer, at det nuværende forsikringsråd som tilsynsmyndighed bliver erstattet af et forsikringstilsyn, bestående af et råd og et direktorat. Herefter vil forsikringsrådet være det ansvarlige organ, som træffer afgørelser i principielle spørgsmål, klagesager o. lign., medens forsikringsdirektoratet varetager den daglige administration. Den nærmere funktionsdeling mellem rådet og direktoratet vil blive fastlagt i en forretningsorden og et regulativ. Den foreslåede sammensætning af rådet indebærer, at repræsentanter, for forsikringstagerne, for forsikringsselskaberne og for pensionskasserne vil få sæde i rådet og dermed få indflydelse på dets afgørelser, samtidig med at den fornødne juridiske, aktuarmæssige og nationaløkonomiske sagkundskab er til stede. Efter gældende lov kan den, der indanker en af forsikringsrådet truffet afgørelse for industriministeren, forlange, at sagen, forinden afgørelsen træffes, af ministeren forelægges et nævn til erklæring. Forsikringsnævnets opgaver foreslås ændret noget i forhold til den gældende lov. Det bliver i stedet for industriministeren klageinstans i visse nærmere angivne sager, hvor tilsynets afgørelser er af særlig indgribende betydning for det pågældende selskab eller kan indeholde indviklede forsikringstekniske spørgsmål. I de øvrige tilfælde indbringes klagen for ministeren, der dog kan indhente en udtalelse fra nævnet. Endvidere kan selskabet forlange, at dette sker.

12) Bestemmelserne om fordelingen af udgifterne til dækning af forsikringstilsynets virksomhed foreslås ændret således, at der sker en rimelig fordeling under hensyn til de betydelige renteindtægter, som især livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne oppebærer.

13) De såkaldte »tværgående« pensionskasser foreslås overført fra lov om tilsyn med pensionskasser til lov om forsikringsvirksomhed. Der er tale om pensionskasser for f. eks. ingeniører, læger, sygeplejersker og værkstedsfunktionærer.

Karakteristisk er således, at medlemskredsen ikke - som det var pensionskasselovens oprindelige hensigt - er begrænset til de ansatte i en bestemt privat virksomhed, men til personer med en bestemt uddannelse, uanset hvor de er ansat, eller til særlige brancher. Disse pensionskasser er endvidere i almindelighed langt større end pensionskasser knyttet til enkelte virksomheder. Bl. a. disse forhold gør, at pensionskasselovens bestemmelser i virkeligheden ikke dækker de »tværgående« pensionskassers behov. Deres virksomhed er nærmere en begrænset form for forsikringsvirksomhed.

Efter forslaget vil disse pensionskasser derfor blive sidestillet med gensidige skadesforsikringsselskaber med særligt begrænset formål, således at loven anvendes med de lempelser og undtagelser, som gælder for disse selskaber. Virkningen heraf vil bl. a. være, at de alene er bundet af vedtægternes regler om udtrædelsesgodtgørelser, at de optages i forsikringsregisteret, at forsikringslovens regler om overdragelse af en forsikringsbestand kan finde anvendelse, at der stilles større krav til disse pensionskassers regnskabsaflæggelse, at årsregnskabet skal offentliggøres, og at de hvert år skal indsende en aktuaropgørelse til forsikringstilsynet mod nu hvert 3. år.

Endvidere vil loven finde anvendelse på pensionskasser, hvis medlemmer består af selvstændige erhvervsdrivende inden for samme branche. Disse pensionskasser har hidtil ikke været omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser.

14) Bestemmelsen om forsikringsrådets årlige beretninger foreslås ændret således, at de i større omfang bidrager til at skabe åbenhed samt aktuel og lettere tilgængelig information omkring forsikringsbranchens forhold. Der synes f. eks. at være et behov for, at de af forsikringskommissionen foretagne undersøgelser videreføres således, at resultaterne heraf offentliggøres i beretningerne.

Lovforslaget var en genfremsættelse af det af handelsministeren i folketingsåret 1977-78 fremsatte forslag, omtalt i Folketingsårbog 1977-78, side 321.

Lovforslaget adskilte sig fra det tidligere forslag ved den under pkt. 9 omtalte ændring, hvorimod de øvrige ændringer var indeholdt i det tidligere forslag, der i øvrigt byggede på et i 1976-77, 2. samling, fremsat forslag, (se Folketingsårbog 1976-77, side 470).

Erhvervsudvalget, hvortil forslaget blev henvist, afgav beretning den 18. august 1980.

Af denne fremgår dels erhvervsudvalgets spørgsmål og svar og dels industriministerens ændringsforslag som følge af vedtagelsen af lov nr. 266 af 16. juni 1980 om ændring af lov om aktieselskaber, lov nr. 267 af 16. juni 1980 om ændring af lov om anpartsselskaber og lov nr. 268 af 16. juni 1980 om ændring af lov om banker og sparekasser.