Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Med loven, der har virkning fra 1. januar 1981, forlænges lov om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner, der oprindelig gjaldt for regnskabsårene 1978-80, stort set uændret indtil udløbet af 1983.

Om indholdet m. v. af lov om ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i kommuner og amtskommuner kan henvises til omtalen i Folketingsårbog 1976-77, side 234 ff.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det bl. a. i indenrigsministerens fremsættelsestale:

»I en fællesrapport fra arbejdsministeriet, undervisningsministeriet og indenrigsministeriet, »Indsatsen mod ungdomsarbejdsløsheden, 1978«, er der foretaget en foreløbig vurdering af de virkninger, loven har haft på ungdomsarbejdsløsheden. Selv om der er tale om foreløbige vurderinger, finder regeringen det berettiget at konkludere, at lovens virkninger har været positive.

Lovforslaget indebærer ingen ændringer i formen for finansieringen af den kommunale og amtskommunale indsats endsige i de foranstaltninger, der kan iværksættes efter loven. Lovforslaget medfører derfor heller ingen merudgifter for kommuner og amtskommuner.

Samtidig med videreførelsen af den gældende lov agtes der i 1980 og 1981 i udvalgte amtskommuner holdt forsøg med en ungdomsgarantiordning, hvis sigte er, at alle unge under 25 år garanteres et tilbud om uddannelse eller beskæftigelse.

Forsøgene skal danne grundlag for, at der til sin tid ved et selvstændigt lovgivningsinitiativ kan tages stilling til indførelsen af en landsdækkende ungdomsgarantiordning.

Statens udgifter ved forsøgene, der indgår i beskæftigelsesplanen for 1980 og 1981-83, udgør 25 mill. kr. i 1980 og 90 mill. kr. i hvert af årene 1981 og 1982. Kommunernes og amtskommunernes bidrag til forsøgene afholdes af de beløb, som de pågældende kommuner og amtskommuner allerede afsætter efter den gældende lov.«

Den af udvalget afgivne betænkning indeholder en række mindretalsudtalelser, hvortil kan henvises. Der blev i betænkningen endvidere af et mindretal (SF) stillet et ændringsforslag, hvorefter beløbene til ekstraordinære beskæftigelsesfremmende foranstaltninger skulle fordeles mellem kvinder og mænd i et forhold svarende til forholdet mellem henholdsvis ledige kvinder og mænd i den pågældende kommune og amtskommune.

Ved 2. behandling gav Dræbye (RV) udtryk for, at hans parti kunne støtte dette ændringsforslag, men efter at Erenbjerg (S) havde givet tilsagn om at ville drøfte problemet mere indgående under en fornyet udvalgsbehandling, blev ændringsforslaget taget tilbage og lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling.

I den af udvalget afgivne tillægsbetænkning indeholdes bl. a. følgende bidrag fra indenrigsministeren:

»Indenrigsministeren har således over for udvalget oplyst, at regeringen vil opfordre kommunerne og amtskommunerne til at udforme de forskellige projekter og andre ungdomsarbejdsløshedsforanstaltninger under hensyn til, at de unge arbejdsløse kvinder udgør langt den største del af de unge arbejdsløse, idet det er regeringens opfattelse, at ungdomsaktiviteterne med hensyn til indhold og deltagersammensætning bør afspejle den aktuelle kønsfordeling af de unge arbejdsløse. Regeringen vil med henblik herpå optage forhandling med de kommunale organisationer.«

Ved 3. behandling, hvor foruden ordførerne og indenrigsministeren bl. a. også undervisningsministeren og arbejdsministeren havde ordet, blev lovforslaget vedtaget med 98 stemmer mod 60 (V, K F, FP og VS).