Efter 1. behandling henvist til kommunaludvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Loven, der trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og som hovedregel har virkning fra 1. november 1980, indeholder en lang række ændringer i lov om valg til folketinget, der kan resumeres således:

1) Der foretages en udvidelse af kredsen af danske statsborgere, der under ophold i udlandet har adgang til at afgive stemme ved folketingsvalg m. v. I loven er således opstillet en liste over de hyppigst forekommende persongrupper, som under midlertidigt ophold i udlandet må anses for at have en sådan tilknytning til det danske samfund, at grundlovens krav om fast bopæl i riget som betingelse for valgret er opfyldt. De pågældende personer kan begære sig optaget på valglisten i den kommune, hvori de sidst har været tilmeldt folkeregistret, og loven indeholder i tilknytning hertil nogle regler om, hvorledes denne optagelse nærmere foregår.

2) Den hidtidigt gældende årlige udarbejdelse af valglister afskaffes. Herefter skal valglisterne alene udarbejdes i forbindelse med afholdelse af valg eller folkeafstemning. Udarbejdelsen vil ske maskinelt på grundlag af oplysningerne i CPR. Med henblik på at sikre vælgerne mulighed for at få rettet eventuelle fejl i valglisterne før valget gøres udsendelse af valgkort samtidig obligatorisk, og kommunerne forpligtes til i forbindelse hermed i pressen at opfordre vælgere, der ikke har modtaget valgkort, eller som mener, at valgkortets indhold er fejlagtigt, til at gøre indsigelse til kommunen.

3) Der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i loven om, at folketingskandidater også skal kunne varetage hvervene som valgstyrer og tilforordnet vælger inden for den stor- eller amtskreds, hvori de er opstillet.

4) Der gives søfolk på danske skibe i udenrigsfart og deres medsejlende ægtefæller ret til at afgive brevstemme fra dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg. Samtidig opretholdes den hidtidige adgang til at afgive brevstemme fra 3 måneder før valget også for de søfolk og deres medsejlende ægtefæller, der har benyttet sig af den nye ordning, således at der herved opnås en »fortrydelsesret« for disse vælgere.

5) Endelig indeholder loven en række andre ændringer af folketingsvalgloven, som for hovedpartens vedkommende er af mere teknisk karakter.

Om baggrunden for lovforslaget gav indenrigsministeren i sin skriftlige fremsættelsestale udtryk for, at folketingsvalgloven, der er fra 1953, efter regeringens opfattelse stort set stadig fungerede tilfredsstillende, men fortsatte så:

»Der er imidlertid en række enkeltbestemmelser i folketingsvalgloven, der ikke længere er i takt med den udvikling, der har fundet sted i samfundet, og der er derfor efter regeringens opfattelse behov for en generel modernisering af de gældende regler.

Det var med dette sigte, at den daværende indenrigsminister i december 1978 nedsatte et udvalg med den opgave at gennemgå valglovene. Det foreliggende lovforslag er udarbejdet på grundlag af valglovsudvalgets delbetænkning om en revision af folketingsvalgloven, betænkning nr. 893/1980, og er i alt væsentligt identisk med det heri indeholdte lovudkast.«

I den af udvalget afgivne betænkning blev der stillet en række ændringsforslag, dels af indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget, dels af udvalget, tiltrådt af indenrigsministeren. Blandt de førstnævnte var et forslag om, at den ovenfor under 4) beskrevne ret, der i det fremsatte lovforslag kun tilkom søfolk, blev udvidet til også at omfatte deres medsejlende ægtefæller. Blandt de sidstnævnte var et forslag om at lade det foreslåede krav om, at stillere skulle opgive personnummer, erstatte af et krav om opgivelse af fødselsdato. Også den ovenfor under 3) beskrevne ændring hidrørte fra et ændringsforslag, der var stillet af udvalget og tiltrådt af indenrigsministeren.

Efter at de stillede ændringsforslag var blevet vedtaget ved 2. behandling, blev lovforslaget henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Den af udvalget afgivne tillægsbetænkning indeholder bl. a. følgende udtalelse:

»På baggrund af samrådet med indenrigsministeren skal udvalget henstille, at der ved udpegningen af valgstyrere og tilforordnede vælgere tages tilbørligt hensyn til opstillingsberettigede partier, der ikke er repræsenteret i de pågældende kommunalbestyrelser.«

Endvidere blev der af et mindretal (SF, RV og DR) stillet 3 ændringsforslag, der ifølge de ledsagende bemærkninger havde til formål at sikre partier, der ikke er repræsenteret i kommunalbestyrelser, ret til valgstyrere og tilforordnede vælgere.

Efter at de af mindretallet stillede ændringsforslag var blevet forkastet, blev lovforslaget vedtaget enstemmigt ved 3. behandling.