L 124 Forslag til lov om konjunkturudligningsfonds.

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Lovforslaget tilsigtede at give erhvervsdrivende mulighed for henlæggelse til en konjunkturudligningsfond, hvorved det skulle muliggøres at udjævne indkomsterne mellem gode og dårlige regnskabsår.

Ifølge lovforslaget kan henlæggelse foretages af alle skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Lovforslaget indeholder i øvrigt regler om beskatning, størrelse af henlæggelse, samt hvor denne skal ske.

Lovforslaget er stort set en genfrernsættelse af et i folketingsåret 1976-77 (1. og 2. samling) fremsat forslag, se Folketingsårbog 1976-77, side 448 og 526.

Ved 1. behandling fik lovforslaget tilsagn om en positiv udvalgsbehandling af ordførerne fra KF, RV, CD og DR.

Skatte- og afgiftsudvalget, hvortil lovforslaget henvistes, afgav ikke betænkning inden folketingssamlingens slutning.
Partiernes ordførere
Børge Bakholt (S), Anders Christian Poulsen (V), Mogens Glistrup (FP), Hagen Hagensen (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Niels Bollmann (CD) og Ole Flygaard (DR)