Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

Efter lovforslaget skal den, som deltager i, tilskynder til eller på væsentlig måde støtter en kollektiv arbejdsstandsning (herunder blokade eller boykot) på eller mod sygehus eller plejehjem straffes med fængsel eller bøde. Hvis en eller flere medarbejdere på et sygehus eller et plejehjem ikke mener at have tilfredsstillende arbejdsvilkår, kan efter lovforslaget den eller de pågældende sagsøge institutionen ved den lokale byret, der herefter træffer afgørelse i sagen ud fra en samlet rimelighedsafgørelse, hvori også indgår samfundsøkonomiske og andre samfundsmæssige overvejelser. Om behandlingen af sådanne sager gælder retsplejelovens almindelige regler for borgerlige sager.

Om baggrunden for lovforslaget hedder det bl. a. i de ledsagende bemærkninger:

»Dette forslag minder noget om det radikale beslutningsforslag nr. LX af 4. februar 1976 (se Folketingstidende 1975-76, forhandlingerne sp. 5180 og 7586 samt tillæg A. sp. 3567). Det kan naturligvis overvejes, om det skal udstrækkes til arbejdspladser med andre livsvigtige samfundsfunktioner end sygehuse og plejehjem. For disse områder ligger baggrunden jo bl. a. i rigshospitalsportørstrejken september 1979, plejehjemsblokaden i Lundeborg og Ragnhild Jensen-sagen.«

Det omtalte radikale beslutningsforslag er omtalt i Folketingsårbog 1975-76, side 421 ff.

Lovforslaget blev ved 1. behandling afvist af såvel arbejsministeren som de øvrige partiers ordførere. Det kan nævnes, at Bolvig (RV) under debatten dybt beklagede, at forslagsstillerne i de ledsagende bemærkninger hævdede, at lovforslaget lignede et radikalt beslutningsforslag fra 1976.

Udvalget afgav ikke betænkning over lovforslaget.