Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven gennemfører EFs 1. direktiv af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut ved som noget nyt i dansk lovgivning på dette område at indføre princippet om, at optagelse og udøvelse af virksomhed som kreditinstitut skal betinges af en offentlig tilladelse, der som et minimum kræver iagttagelse af visse i loven opregnede krav.

Loven har karakter af en rammelov for alle kreditinstitutter, der ikke er omfattet af anden lovgivning.

§ 1 definerer kreditinstitutter som foretagender, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning.

Lovens § 2 fastsætter betingelserne for tilladelsen, og § 3 overfører bank- og sparekasselovens bestemmelser om nægtelse og om inddragelsen af tilladelsen (se omtalen herom under nærmest foregående sag).

Lovens § 4 indeholder overgangsregler vedr. tilladelsesbestemmelserne, og § 5 giver industriministeren bemyndigelse til, såvel for allerede eksisterende foretagender som for nyetablerede, at fastsætte nærmere generelle forskrifter for de af loven omfattede kreditinstitutter, f. eks. om krav til solvens og likviditet.

Loven trådte i henhold til § 7 i kraft ved offentliggørelse i Lovtidende.

Lovforslaget blev fremsat samtidig med forslag til lov om ændring af lov om banker og sparekasser, se nærmest foranstående sag.

De to lovforslag blev velvilligt modtaget i folketinget og blev behandlet sammen.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 148 stemmer mod 10 (VS og DR).