Efter 1. behandling henvist til erhvervsudvalget.

Loven tilsigter ved ændringer i bank- og sparekasseloven dels at opfylde forpligtelserne i henhold til EFs 1. direktiv af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut, dels at revidere bank- og sparekasselovens oplysningsregler på baggrund af de seneste års reformer af konkurs- og likvidationsreglerne.

Loven betyder, at der indarbejdes et krav om udstedelse af en tilladelse af tilsynet med banker og sparekasser, forinden en nystiftet bank eller sparekasse kan påbegynde virksomheden, lovens § 1, nr. 3, om affattelsen af § 6. De nærmere betingelser for tilladelsen præciseres i stk. 2, herunder en driftsplan. Endvidere indeholdes regler om tilbagekaldelse og bortfald af tilladelsen og hjemmel til at nægte og at fratage tilladelsen, såfremt pengeinstituttets ledelse ikke er i besiddelse af den nødvendige hæderlighed eller fyldestgørende erfaring.

Endvidere lempes kravet til kreditinstituttets retlige status, således at banker og sparekasser hjemmehørende i andre EF-lande kan oprette filialer her i landet, selv om banken eller sparekassen ikke er et aktieselskab henholdsvis en selvejende institution, ligesom der hjemles filialerne ret til at benytte det navn, som de bruger i hjemlandet uden hensyn til bank- og sparekasselovens § 2.

Indførelsen af tilladelsesordningen medfører, at kapitel 10, der indeholder opløsningsbestemmelserne, tillige er reviderede.

Således indeholder § 43 reglerne for inddragelsen af tilladelsen med påfølgende ophør af bank- og sparekassevirksomheder.

På grund af de seneste års reformer af konkurs- og likvidationsregler overføres disse ved opløsning af insolvente banker og sparekasser, dog med hensyntagen til disse institutters særlige forhold.

Formålet med disse bestemmelser er at give pengeinstitutters ledende organer mulighed for at beslutte de nødvendige foranstaltninger med henblik på opløsning: indberetning til tilsynet, § 44, stk. 1, ekstraordinær generalforsamling, § 44, stk. 2, betalingsstandsning, § 46, og likvidation §§ 47 a-47 c.

Som et alternativ i tilfælde, hvor pengeinstituttet ikke selv træffer de fornødne beslutninger eller ikke gør det i tide, er der imidlertid i lovens § 46 og § 47 d givet tilsynet med banker og sparekasser beføjelse til at anmelde betalingsstandsning, beslutte likvidation eller evt. indgive konkursbegæring.

Endelig er der i § 47 indsat forbud mod, at pengeinstitutters afvikling sker ved, at det ændres til at være et foretagende af anden karakter, samt en bestemmelse om, at det i tilfælde af likvidation er industriministeren, der udnævner likvidatorerne, der således ikke kan vælges af generalforsamlingen.

Loven trådte i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslaget blev fremsat samtidig med forslag til lov om visse kreditinstitutter, se nærmest følgende sag.

De to lovforslag blev velvilligt modtaget i folketinget og blev behandlet sammen.

Ved 3. behandling blev lovforslaget vedtaget med 136 stemmer mod 22 (SF, VS og DR).