F 12 Hvad vil ministeren gøre for at forbedre arbejdsklima og disciplin i folkeskolen?

Af: Børge Halvgaard (FP)
Til: Undervisningsminister Dorte Bennedsen (S)
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Foretaget
Efter at forespørgeren havde begrundet forespørgslen, afgav undervisningsministeren (Dorte Bennedsen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden forespørgeren og undervisningsministeren - følgende ordførere for partierne: J. K. Hansen (S), Bundgaard Nielsen (V), Karen Højte Jensen (KF), Poulsgaard (FP), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Mimi Jakobsen (CD), Steen Folke (VS), Chr. Christensen (KrF) og Alfred Hansen (DR). Uden for ordførernes kreds talte Helle Degn (S) og Ninna Pedersen (FP).

Under forhandlingerne fremsatte Halvgaard (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 4003):

»Folketinget konstaterer, at den offentlige folkeskole er blevet undergravet i de senere år, og pålægger derfor undervisningsministeren at sørge for, at skolernes arbejdsklima strammes op, og at lærerne får lov til at bruge passende disciplinarmidler, når eleverne er uartige ved at overtræde de af skolens forældrekreds fastsatte ordensregler.

Tinget går herefter over til næste punkt på dagsordenen.«

Dette forslag forkastedes. idet 15 (FP) stemte for, 106 imod.
Partiernes ordførere
Jens Kristian Hansen (S), Helge Bundgaard Nielsen (V), Børge Halvgaard (FP), Kristen Poulsgaard (FP), Karen Højte Jensen (KF), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Mimi Jakobsen (CD), Steen Folke (VS), Alfred Hansen (DR) og Christian Christensen (KrF)