F 10 Vil regeringen være med til en patientvenlig sygehuspolitik med mindre, lokale sygehuse i højsædet?

Af: Mogens Glistrup (FP)
Til: Indenrigsminister Henning Rasmussen ()
Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Foretaget
Efter at forespørgeren havde begrundet forespørgslen, afgav indenrigsministeren (Henning Rasmussen) en besvarelse.

I den efterfølgende debat deltog - foruden forespørgeren og indenrigsministeren - følgende ordførere for partierne: Henning Jensen (S), Svend Erik Hovmand (V), Grove (KF), Thorndahl (FP), Birthe Nielsen (SF), Dræbye (RV), Mimi Jakobsen (CD), Tyroll (VS), Steffensen (KrF) og Flygaard (DR). Uden for ordførernes kreds talte Inge Krogh (KrF).

Under forhandlingerne fremsatte Glistrup (FP) følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3650):

»Folketinget udtaler, at der i den fortsatte udbygning og forbedring af de danske sygehuse skal lægges hovedvægt på mindre, lokale enheder.

Tinget går derefter over til næste punkt på dagsordenen.«

Henning Jensen (S) fremsatte følgende forslag om motiveret dagsorden (F. sp. 3699):

»Idet folketinget tager indenrigsministerens redegørelse til efterretning,

går tinget over til næste sag på dagsordenen.«

Det af Henning Jensen (S) stillede dagsordensforslag vedtoges med 96 stemmer mod 30 (FP, SF og VS).

Hermed var det af Glistrup (FP) stillede dagsordensforslag bortfaldet.
Partiernes ordførere
Henning Jensen (S), Mogens Glistrup (FP), Svend Erik Hovmand (V), Uffe Thorndahl (FP), Henning Grove (KF), Birthe Nielsen (SF), Tage Dræbye (RV), Mimi Jakobsen (CD), Carl Thio Tyroll (VS), Jens Kristian Steffensen (KrF) og Ole Flygaard (DR)