B 66 Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af Danmarks uafhængige Radio (DUR)

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til kulturudvalget.

Efter 2. behandling henvist til fornyet udvalgsbehandling.

Forslaget til folketingsbeslutning om oprettelse af Danmarks uafhængige Radio har til hensigt at »bryde Danmarks Radios monopol og skabe konkurrence med
valgmuligheder for lyttere og seere«, således at Danmarks uafhængige Radio etableres som selvstændig institution med rådighed indtil videre over det eksisterende radioprogram 2 og en ny TV-kanal, finansieret af en andel af licensindtægterne og en begrænset adgang til reklame.

Ved 1. behandlingen blev forslaget behandlet sammen med forslag til lov om radio- og jJernsynsvirksomhed [af Marianne Bentsen-Pedersen (SF) m. fl.], (se A II, nr. 35) og forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af en fri reklameradio [af Arne Melchior (CD) m. fl.] (se nærmest følgende sag).

Ved 1. behandling blev lovforslaget afvist af ministeren for kulturelle anliggender og ordførerne for S, RV, VS og SF, mens de øvrige partiers ordførere var mere eller mindre positive i deres tilslutning.

Kulturudvalget afgav ikke betænkning over forslaget inden folketingsårets udløb.
Partiernes ordførere
Birte Weiss (S), Bertel Haarder (V), Jørgen Junior (FP), Flemming Jensen (KF), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Bernhard Baunsgaard (RV), Jens Bilgrav-Nielsen (RV), Janne Normann (RV), Arne Melchior (CD), Mikael Lennart Waldorff (VS), Jens Kristian Steffensen (KrF) og Niels Mølgaard (DR)