B 65 Forslag til folketingsbeslutning om midlertidige foranstaltninger foranstaltninger m. v. for at forhindre en nedgang i landbrugets landbrugetsproduktion og eksport

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til landbrugs- og fiskeriudvalget.

Forslaget til folketingsbeslutning indeholder en opfordring til regeringen til at iværksætte følgende initiativer:

»1) Øjeblikkelig ophævelse af lov om særskat for 1980 (lov nr. 541 af 28. december 1979 om grundskyld til staten af landbrugsejendomme).

2) Gennemførelse af en overlevelsesordning for særlig vanskeligt stillede landmænd i form af garanti- og rentelettelsesordninger.

3) Gennemførelse af en refinansieringsordning til udskiftning af særligt belastende lån, der i de senere år er optaget af landbrugsvirksomheder til investering i animalsk produktion, f. eks. ved bevilling af en ekstraordinær
K-lånekvote.

4) Bevilling af beløb til forbedring af landbrugets arbejdsforhold gennem moderniseringer af bestående bygninger og anlæg.

5) Afsættelse af yderligere midler til genopbygning af forskningen inden for landbruget for på lidt længere sigt at skabe mere dynamik i produktionsmuligheder og ny teknik.

6) Afskaffelse af kapitalvindingsskatten for almindelige handeler inden for landbruget med omgående virkning.

For at styrke dansk erhvervsliv i almindelighed, hvilket også vil være til gavn for landbruget, bør følgende forslag gennemføres samtidig:

7) Fjernelse af formueskattens urimelige virkninger ved gennemførelse af det af venstre og det konservative folkeparti fremsatte forslag (Forslag til lov om ændring af lov om udskrivning af indkomst- og formueskat til staten (udskrivningsloven), lovforslag nr. L 115, 1979-80 (2. samling)).

8) Indførelse af regler om henlæggelse til konjunkturudligningsfonds med fradragsret i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, for hvilket henlæggelsen foretages.«

Forslaget blev behandlet sammen med forslag til lov om statsgaranti for lån til visse landmænd (se A I, nr. 88) og forslag til folketingsbeslutning om foranstaltninger, der kan forbedre landbrugets produktionsvilkår [af Tang Sørensen (FP) m. fl.], se nærmest følgende sag.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Bjørn Rømer Westh (S), Anker Tang Sørensen (FP), Henning Grove (KF), Ib Bjørn Poulsen (SF), Janne Normann (RV), Niels Bollmann (CD), Kurt Hansen (VS), Arne Bjerregaard (KrF) og Alfred Hansen (DR)