B 48 Forslag til folketingsbeslutning om krav til vaskemaskiner og opvaskemaskiner om mulighed for tilslutning af både varmt og koldt vand

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til energipolitisk udvalg.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag, som påbyder, at vaskemaskiner og opvaskemaskiner, der fremstilles eller sælges her i landet, skal kunne tilsluttes både varmt- og koldtvandsforsyning med henblik på at spare elektricitet til opvarmning af vand i maskinen.«

Forslaget var bl. a. ledsaget af følgende begrundelse i bemærkningerne:

»... Efterhånden som der sker en udbygning, specielt med solvarmeanlæg, men også med fjernvarme- og gasforsyning, bliver det mere og mere uhensigtsmæssigt, at elektricitet bruges til vandopvarmning i vaske- og opvaskemaskiner. Disse bruger vel omkring 20 pct. af elforbruget i husholdningen, og dette forbrug kan formentlig halveres ved den foreslåede ordning ...«

Forslaget var en del af socialistisk folkepartis forslag til en samlet energi- og ressourcepolitik. De øvrige forslag, som nærværende beslutningsforslag blev fremsat og kom til 1. behandling sammen med, er anført foran under forslag til folketingsbeslutning om at afsætte beløb til energi- og ressourcebesparende formål, se B II, nr. 15.

Der blev ikke afgivet betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Birte Weiss (S), Ole Maisted (FP), Ivar Hansen (V), Annelise Gotfredsen (KF), Margrete Auken (SF), Ole Kalnæs (SF), Lone Dybkjær (RV), Niels Bollmann (CD), Mikael Lennart Waldorff (VS), Alfred Hansen (DR) og Arne Bjerregaard (KrF)