Efter 1. behandling henvist til arbejdsmarkedsudvalget.

I forslaget til folketingsbeslutning opfordredes regeringen til at sikre, at intentionerne om øget deltidsbeskæftigelse i en række af finansministeren og indenrigsministeren udsendte cirkulæreskrivelser i praksis kommer til at fungere fuldt ud for alle områder under det offentliges administration.

Samtidig opfordredes regeringen til at fremsætte lovforslag, der sikrer, at enhver aftale om deltidsbeskæftigelse mellem arbejdsgiver og arbejdstager på det private arbejdsmarked ikke kan anfægtes eller hindres af kollektive overenskomster eller andre.

Om baggrunden for beslutningsforslaget hedder det i de ledsagende bemærkninger:

»Ifølge en tidligere foretaget HK-ældreundersøgelse ønskede næsten halvdelen af 1500 adspurgte nedsat arbejdstid, og af disse var næsten halvdelen også villige til at gå tilsvarende ned i løn. Samtidig ønskede en tredjedel at fortsætte som erhvervsaktive ud over den faste aldersgrænse, de var underkastet på deres ansættelsessted, men de fleste stillede som betingelse, at de kunne få nedsat arbejdstid.

Denne måling af befolkningens ønsker stemmer ikke godt overens med de bestemmelser i overenskomsterne, der udtrykkeligt tilsigter at hindre øget adgang til deltidsbeskæftigelse.

I fællesoverenskomsten mellem Industrifagene og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og SiD hedder det således bl. a.:

»Virksomhederne kan antage arbejdere til deltidsarbejde under forudsætning af, at de ikke i forvejen har beskæftigelse på fuld tid i den pågældende eller en anden virksomhed, medmindre helbredsmæssige eller andre tilsvarende hensyn taler for en kortere arbejdstid end den normale.

Stk. 2. Virksomhederne må normalt ikke reducere antallet af fuldtidsbeskæftigede arbejdere i forbindelse med etablering af deltidsarbejde, for så vidt der er tale om arbejdere med samme kvalifikationer.«

Tilsvarende bestemmelser findes i andre overenskomster.

Forslagsstillerne ønsker - i modsætning til tidligere fremsatte beslutningsforslag om øget adgang til deltidsbeskæftigelse, at lovgivningsmagten nu pålægger arbejdsmarkedets parter at respektere enhver aftale mellem den enkelte arbejdstager og den enkelte arbejdsgiver om deltidsbeskæftigelse med virkning fra næste overenskomstperiodes begyndelse, således at der under forhandlingerne til de kommende overenskomster kan tages hensyn til den nye bestemmelse.

Ved det såkaldte augustforlig 1976 indgik et afsnit om arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger om tilvejebringelse af øgede beskæftigelsesmuligheder på nedsat arbejdstid inden for stat, amter og kommuner. Intentionerne i forliget er fulgt op af de i beslutningsforslaget omtalte cirkulæreskrivelser, uden at det dog har ført til den frie adgang til deltidsbeskæftigelse, forslagsstillerne ønsker gennemført. Derfor opfordres regeringen til nu fuldt ud at sikre mulighed for deltidsbeskæftigelse inden for alle områder af det offentliges administration, hvor det ikke strider mod en stillings karakter, således at der f. eks. ikke skal være overenskomstmæssige hindringer for gennemførelsen af deltidsbeskæftigelse.«

Forslaget fik ved 1. behandling en overvejende kritisk modtagelse af såvel arbejdsministeren som ordførerne fra S, SF og VS samt til dels KF og FP, medens ordførerne fra RV og CD var positive i deres bedømmelse af forslaget.

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.