B 34 Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af »hotelmomsen«

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til skatte- og afgiftsudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om nedsættelse af merværdiafgiftssatsen til 5 pet. for udlejning af værelser i hoteller o. lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer i mindre end 1 måned, samt udlejning af campingplads.«

Om baggrunden for forslagets fremsættelse anførtes i de ledsagende bemærkninger bl. a. følgende:

»Gennem de senere år er der sket en væsentlig ændring i negativ retning i forholdet mellem landets turistindtægter og turistudgifter. Denne nedgang hænger i første række sammen med, at det danske prisniveau generelt er steget forholdsvis stærkere end det udenlandske. Når dertil kommer, at merværdiafgiften er steget fra 15 pct. til 20,25 pct. - altså med mere end 1/3 - over en kort årrække, er det ikke unaturligt, at såvel udenlandske som danske turister foretrækker ferieophold uden for landets grænser.«

Udvalget afgav ikke betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Ervin Christian Jensen (S), Helge Dohrmann (FP), Anders Christian Poulsen (V), Lars P. Gammelgaard (KF), Kjeld Rahbæk Møller (SF), Aase Olesen (RV), Arne Melchior (CD), Mikael Lennart Waldorff (VS), Ole Flygaard (DR) og Arne Bjerregaard (KrF)