B 122 Forslag til folketingsbeslutning om optagelsesreglerne ved børnehave- og fritidspædagogseminarierne

Samling: 1979-80 (2. samling)
Status: Bortfaldet
Efter 1. behandling henvist til uddannelsesudvalget.

Forslaget havde følgende ordlyd:

»Folketinget opfordrer undervisningsministeren til at tilbagetrække sin nye bekendtgørelse om optagelsesregler ved børnehave- og fritidspædagogseminarier (nr. 416 af 26. september 1979) og i stedet lade den tidligere bekendtgørelse (nr. 102 af 21. februar 1973) gælde indtil videre.«

I bemærkningerne til forslaget anføres bl. a. følgende om baggrunden for forslaget:

»... I folketinget har - foruden venstre - også f. eks. det radikale venstre og uddannelsesudvalgets socialdemokratiske formand beklaget den nye bekendtgørelse om optagelsesregler på børnehave- og fritidspædagogseminarierne, som yderligere øger tendensen til at kræve studentereksamen eller lignende som betingelse for optagelse. Man må derfor antage, at et flertal i folketinget er imod ministerens stramning af reglerne ...«

Der blev ikke afgivet betænkning over forslaget.
Partiernes ordførere
Jytte Andersen (S), Bertel Haarder (V), Kristen Poulsgaard (FP), Karen Højte Jensen (KF), Marianne Bentsen-Pedersen (SF), Ole Vig Jensen (RV), Jens Kristian Steffensen (KrF) og Alfred Hansen (DR)